telse under rolige Forhold, saa formede Fabrikantforeningernes
Standpunkt sig efterhaanden til følgende Forligsbasis:
Idet begge Parter udtaler, at der, saa længe de nu gældende
Voldgiftsregler bestaar, ikke maa erklæres Blokade, Strejke eller
Lock-out uden forudgaaende Forhandling, enes man om:
a) at Strejken og Lock-outen hæves uden Forulempelse af de
Folk, der har arbejdet under Arbejdsstandsningen,
b) at Lønspørgsmaalet afgøres ved Voldgift,
c) at der affattes en Protokol, indeholdende Forklaring af enkelte
Punkter i Værkstedsreglerne, hvor der fra Forbundets Side var
udtalt Frygt for en for Arbejderne ugunstig Fortolkning,
d) at der efter en nærmere fastsat Tid nedsættes et Udvalg, be-
staaende af 3 Medlemmer fra hver Side og 1 å 2 Jurister, for at
tage de forskellige Spørgsmaal vedrørende Fagets almindelige
Forhold under Overvejelse og forsøge at naa til en tilfredsstillende
Løsning,
e) at man skulde forsøge at faa oprettet en Domstol til at dømme
i kommende Konflikter og være en Slags Garanti imod Brud paa
Overenskomster.
Denne Domstol skal omtales nærmere nedenfor.
Resultatet af Forhandlingerne blev, som allerede sagt, intet som
helst, da Smedeforbundets delegerede erklærede,'at, selv om Be
styrelserne kunde blive enige om dette Forslag, vilde Arbejderne
ikke kunne bringes til at gaa i Arbejde, naar ikke de ovenanførte
3 Fordringer (se Side 69) allerede nu indførtes i de nye »Fælles
Værkstedsregler«. Da Fabrikanterne ikke vilde gaa ind herpaa
uden tilsvarende Forandringer i Forbundets Love, hvad der be
stemt afsloges fra Forbundets Side, opgav man videre Forhand
linger.
Lock-outen udvidedes nu til ogsaa at omfatte Klejnsmedene og
Vogn- og Beslagsmedene, hos hvem Arbejdet blev standset hen