76 / 252
77
nærede om, at Arbejdsgiverforeningen vilde slutte sig til Lock
outen, fik fornyet Næring, da Arbejdsgiverforeningen anmodede
om at laa en Fremstilling af Lock-outens historiske Udvikling.
Den modtog denne den 10. Juli — men der kom ingen Hjælp trods
de Tilnærmelser, man forsøgte til Arbejdsgiverforeningens ledende
Mænd. Først i sidste Halvdel af August, umiddelbart før Arbejds
giverforeningens Generalforsamling, satte dens Formand sig i
Bevægelse, og sammen med Formanden for De samvirkende Fag
foreninger tilbød han at forsøge en Mægling. Der blev arbejdet
meget hurtigt, og allerede den 26. August forelaa Mæglingsmæn-
denes Forslag til Fredsbetingelser, som straks godkendtes af Fag
foreningerne, medens derimod Mesterforeningerne var alt andet
end tilfredse med dem, navnlig fordi de ikke indeholdt tilstrække
ligt Forbud mod at forulempe Ikke-Fagforeningsfolk, og fordi de
ikke klarede Forholdet med Hensyn til Lærlinge, hvoraf flere havde
forladt deres Pladser, da Fagforeningen dekreterede, at hvis de
ikke gjorde det, vilde de ikke kunne blive Medlemmer af Fagfor
eningen, medens Mestrene erklærede, at saadanne Lærlinge, der
løb af Læren, aldrig vilde blive antagne igen, samt endelig fordi
Forslaget ikke log Afstand fra, at Fagforeningen uden videre gav
Lærlinge Svendebevis.
Det var en meget kedelig Situation for Mesterforeningerne at
skulle vægre sig ved at akceptere de af begge Mæglingsmændene
vedtagne Betingelser, men i denne Nød kom »Social-Demokraten«
dem til Hjælp med en Artikel af 27. August, hvori Bladet i høj
Grad reducerede Betydningen af forskellige Punkter i Forligsfor
slaget og blandt andet udtalte, at Spørgsmaalet om en Domstol
fik Lov til at staa aabent, idet denne kun kunde fremgaa af en
fri Forhandling o. s. v.
I Stedet for at akceptere Forligsbetingelserne og hæve Lock
outen den 31. August henvendte Mesterforeningerne sig under
disse Omstændigheder til Arbejdsgiverforeningens Bestyrelse med
Anmodning om at ville tage Stilling til Forligsforslaget, navnlig