77 / 252
78
efter Fortolkningen i »Social-Demokraten«, og det kom den 1.
September til et Fællesmøde mellem Arbejdsgiverforeningens og
Mesterforeningernes Bestyrelser, hvori Jærnindustrien fik Lej
lighed til at motivere den Utilfredshed, den nærede overfor flere
Punkter i Forligsforslaget, og iøvrigt forpligtede sig til at lægge
Afgørelsen i Hænderne paa Arbejdsgiverforeningens Bestyrelse.
Denne tog derefter fat, og efter nogle mange Timer lange Møder
med De samvirkende Fagforeninger i Dagene 4 . - 6 . September
enedes man endelig om Forliget af 8. September, hvorefter Lock
outen hævedes Mandag den 13. September.
Det skyldtes utvivlsomt Arbejdsgiverforeningens energiske Op
træden, at Forliget blev saa tilfredsstillende for Jærnindustrien.
Paa Generalforsamlingerne den 9. September i Smedemester
foreningerne og den 10. i Fabrikantforeningerne vedtoges Forliget.
Paa den sidste faldt der fra en enkelt Side stærke Ord imod Be
styrelserne og Bebrejdelser for Svaghed — men dog ganske sikkert
med Urette. Arbejderne havde ikke faaet andet end, hvad der var
tilbudt før Lock-outen, medens Mestrene havde faaet de forlangte
Ændringer i Forbundslovene, idet det at give Understøttelse til
blokerende Arbejdere — altsaa ikke Strejkebidrag — blev lovet
strøget, ligesom ogsaa Bestemmelsen om, at indtil 5% a f e n Af
delings Medlemsantal kunde strejke og faa Strejkebidrag uden
Hovedbestyrelsens Tilladelse, skulde ophæves; endvidere fik man
Klubberne sat under Kontrol og fik hemmelige Strejker (Affolk
ning uden officiel Strejkeerklæring) forbudt. Mestrene kom til at
staa frit ligeoverfor Antagelsen af Lærlinge, der havde forladt deres
Pladser, og Forbundet blev erklæret uberettiget til at give Svende
beviser. Endelig fik man Forbud mod Forulempelser af Ikke-Fag-
foreningsmedlemmer samt Domstolen. Mere kunde man dog ikke
forlange.
Dette kommer ogsaa stærkt til Orde i P ressen : »Politiken skriver
saaledes: »Skulde dette Forlig maales efter Spørgsmaalet, hvem
har faaet de største Indrømmelser? — vil ingen kunne være i Tvivl