Previous Page  79 / 252 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 79 / 252 Next Page
Page Background

80

ind i den i Tilfælde af Vacance i Aarets Løb. Dernæst indførtes

forskellig Stemmevægt ved Afstemninger om Love og Lovændrin­

ger, Optagelse eller Udslettelse af Medlemmer, samt saadanne

Forslag, der kunde medføre eller tilsigtede at afslutte Arbejds­

standsninger. Stemmevægten stod i et vist Forhold til den udbe­

talte Arbejdsløn, saaledes at 15,000 Kr. gav 4 Stemmer, derfra

indtil 20,000 Kr. 5, og indtil 25,000 Kr. 6 Stemmer, hvorefter hver

25,000 Kr. mere Arbejdsløn gav etTillæg af 1Stemme indtil 475.000

og derover, som gav ialt 25 Stemmer.

Men den vigtigste Paragraf var § 17, som ganske kort sagde:

»Foreningen opretter en Understøttelsesfond. Reglerne for dens Dannelse,

Administration og Anvendelse fastsættes af Generalforsamlingen i særlige

Vedtægter«.

Dette blev en Sag af indgribende Betydning for Foreningens

hele Liv og Virksomhed, ganske specielt fordi man under For­

handlingerne om Oprettelsen af Understøttelsesfonden kom paa

den Tanke at knytte den sammen med en Ulykkesforsikring for

Jærnindustrien s Arbejdere i Henhold til Loven af December 1897

om »Arbejdernes Forsikring mod Følger af Ulykkestilfælde i visse

Virksomheder«, hvilken Lov skulde træde i Kraft den 15. Janua r

1899.

Tanken om at faa en saadan Ulykkesforsikring begejstrede Be­

styrelsen, ikke blot paa Grund af den forventede Besparelse, som

Foreningens Medlemmer vilde faa ved saaledes at være deres egne

Assurandører, men ogsaa fordi man i Forbindelse med den saa

et langt Perspektiv af Statistik vedrørende Arbejdsløn, Akkord­

fortjeneste, Aarsfortjeneste, Aarets Arbejdstimer for de forskellige

Arbejdere o. s. v., som man vidste vilde være af uvurderlig Nytte

for Foreningen.

Aldrig saa snart var Tanken fremsat, før Bestyrelsen tog fat

paa a tomredigere Lovudkastet og Vedtægterne til Understøttelses­

fonden, som allerede forelaa trykte til Drøftelse, saaledes at Ulyk­

kesforsikringen blev taget med.