sen erhvervede en Grund paa Hjørnet af Smede- og Murergade.
Her opførtes i Aarene 1859—60 den gamle Stiftelse med 35
Lejligheder.
1876 vedtoges det at betale 2 Kr. aarligt til Oprettelse af en
ny Stiftelse. Og da der var indsamlet tilstrækkelige Midler, køb
tes Nabogrunden Nr. 12 i Murergade. 1881 gik Murersvende-
lauget og Murersvendeselskabets Stiftelse op i en Forening med
Navnet »Murersvendeforeningen«, der samtidigt blev Syge- og
Begravelseskasse. Da Fagforeningen i 1880 blev oprettet, blev
Medlemsskabet gjort obligatorisk for begge Foreninger. 1885
udvidedes Stiftelsen ved Opførelsen af et Baghus med 28 Lejlig
heder og Kontor til Foreningen i Stuen, som den endnu benytter.
Og 1891 opførtes Hjørneejendommen med 16 Lejligheder og
Kontor til Fagforeningen i Stueetagen samt to Butikker.
A f Ejendommens 96 Lejligheder er 40 Friboliger, medens
Resten udlejes til en meget billig Leje, 19 a 21 Kr. maanedlig.
Hertil kommer, at 40 Medlemmer modtager en aarlig Husleje
hjælp, saalænge de lever. Beløbet udgør for Ægtepar 100 Kr.
og for Enlige 80 Kr. Foruden disse Penge eller Fribolig udbe
tales der Andel i Legatrenten, hvis Kapital sammen med Stiftel
sens øvrige Formue udgør 107.172,21 Kr. Legatstifternes Navne
er anbragt paa Tavler i Stiftelsens Port. Frikontingenter, Jule
understøttelse, Skovture og Sygeplejehjælp for gamle Medlem
mer ydes ogsaa af Stiftelsen.
Et af Stiftelsens Legater har en særlig Historie: Murersven
dene var de første Arbejdere, der her i Landet gik ind i Kam
pen for 8 Timers Dagen. De paadrog sig forskellige Domme og
dermed Bøder for ulovlig Arbejdsnedlæggelse*). Den første var
paa 1000 Kr., den næste paa 10,000 Kr., som begge blev betalt.
Da Fagforeningen hade betalt den anden Bøde og saaledes ikke
hade nogen Gæld, vedtoges det at skænke Foreningens Obliga
tioner (23,593 Kr.) til Stiftelsen.
A t det har været en bitter og meget smaalig Kamp fra Mestre
nes Side, forstaar man af følgende: Den 24. August fik Dansk
Arbejdsgiver- og Mesterforening en ny og tredje Dom over Fag
foreningen, hvorefter der skulde udredes en Bod paa 60,000 Kr.
Da Foreningen ikke kunde udrede dette Beløb, blev den erklæret
*) »Murernes Weekend«. Svendene nedlagde, saalænge Kampen varede, Arbejdet hver Lørdag Kl. 12.
102