1. Prioriteten nedbragtes med 4000 Kr., samtidigt med, at man
allerede fra 1883 hade begyndt at uddele Understøttelser.
Da Foreningen i 1925 hade 50 Aars Jubilæum, var der ialt
blevet udbetalt 102,120 Kr. i Understøttelser, der væsentligt var
fremkommet ved Driftsoverskud fra Ejendommen i Forbindelse
med gennemført Økonomi. I de forløbne 17 Aar er den samlede
Understøttelse yderligere naaet op paa 192,772 Kr. Der findes
for Tiden ingen Friboliger i Ejendommen, men Understøttelsen,
der uddeles halvaarlig i Portioner a 200 Kr., er beregnet som
Huslejehjælp. Foruden denne Hjælp uddeles hvert Aar til Jul
en Portion paa 50 Kr. For Aaret 1941 udgjorde den samlede
Understøttelse 5,650 Kr. og omfatter 11 Enker og 3 Medlemmer.
Stiftelsen ledes af Foreningen med Hr. C.
M. Nielsen
som
Formand.
Pedersen Bøeghs Stiftelse,
Korsgade 56—58 og Stengade 54, er oprettet ifølge Testamente
af 28. November 1924 af Fru
Anna Therese Bøegh og
Ægtefælle,
Grosserer
Alfred Ingomar Bøegh.
Fundatsen af 19. September
1935 er konfirmeret 19. Juni 1936.
Ejendommen har tilhørt Fru Bøeghs Familie siden 1860, da
Faderen, Møllebygger
Lars Pedersen
mageskiftede sin Gaard og
Mølle i Sydsjælland med den.
Anna og Alfred Bøeghs Ægteskab var barnløst, men de hade
2 Adoptivdøtre, hvoraf den ene døde 16 Aar gammel efter 5
Aars Sygdom. Dette i Forbindelse med, at Fru Bøegh i sit Barn
domshjem hade set fem af sine Søskende dø i en ung Alder,
skabte en naturlig Medfølelse med Mennesker i Nød og førte
til, at Ægteparret bestemte sig for at oprette en Stiftelse for
enligt stillede Personer eller trængende Familier indenfor Menig
heden i Danmark.
A f Stiftelsens 24 Boliger er 6 i Øjeblikket Friboliger, men
efterhaanden som Økonomien tillader det, bliver Antallet ud
videt. Opretternes Slægninge har dog, saafremt de er trængende,
Fortrinsret til Friboligerne.
Stiftelsens Styrelse er identisk med Styrelsen for »Det køben
havnske Kirkefond«, men juridisk set uafhængig. Den admini
streres af Landsretssagfører
R. Prytz.
108