BlaagaardsKvarteret

Aaen og druknede. Dette er imidlertid kun en Legende. I »H isto

riske Meddelelser om København«, 1. Række, Bind 8, Side 271

- 7 2 , ser Beretningen saaledes ud:

»En mørk Novemberaften 1812 kom et Selskab kørende i

Karet ude fra Grosserer Mariboes Landsted »Rolighed« (ved

Rolighedsvej) ind mod Byen. Da væltede Kusken med Vognen

ud i Ladegaardsaaen, og fire Damer druknede. Blandt de for

ulykkede var Marie Henriques, født Beck, gift med Galanteri

handler Falck Wilhelm Henriques, og Lise Magnus, født Hen

riques, gift med Grosserer M. I. Magnus. Ulykken gav Anled

ning til, at en Række Piletræer plantedes langs den forhen nøgne

Aabred. De stod der endnu, da Ladegaardsaaen for en Snes Aar

siden blev overdækket. Stenen blev ved samme Lejlighed løftet

op og anbragt paa Aaboulevarden og en simpel Indskrift blev

indhugget i den: 2 6 .-2 7 . November 1812.*)

Først i de aller seneste Aar er der sket Forandringer i Gade

billedet og endnu meget beskedent. Den Bebyggelse, der særligt

falder i Øjnene og virker som en Befrielse, er det moderne Kom

pleks, som har afløst

Hans

Jørgen Larsens

Stenhuggerplads

i Griffenfeldtsgade. Men ogsaa enkelte andre Steder er de gamle

hæslige Stenkolosser afløste af ny, smukkere og mere hensigts

mæssige Bebyggelser. Det gælder bl. a. Tømrernes Hus paa

Hjørnet af Aaboulevard og Tømrergade, Bagernes Hus paa Aa-

boulevard og enkelte andre.

Sporvogne og Omnibusser.

Selv om Gaderne stadigt er de samme, saa har Gadebilledet

selvfølgelig forandret sig i Forhold til den tekniske Udvikling.

Hvem tænker f. Eks. nu paa, at Ewaldsgade og Korsgade en

Gang har været livlige Færdselsaarerl

Paa Grund af den tidlige Bebyggelse og den store Folketæt-

hed fik Kvarteret ret hurtigt Sporvognsdrift. Den ældste For

bindelse til Byens Centrum var naturligvis med Hestesporvogne

og Hesteomnibusser.

Den første Hestesporvogn herude var »Nørrebrolinien«, der

) Personalhist. Tidsskrift 4 Række 11, S. 196. Dødsannonce i Adresseavisen 28. Novbr. 1812.

114