Selve Bygningen har kostet 524,000 Kr., men den samlede
Sum for Centralbygningen med alle Installationer er oppe paa
2,9 Millioner Kr.
Rosen blusser!
Et offentligt Forlystelsesliv har aldrig rigtigt kunnet trives
paa Blaagaards gamle Jorder. Det mislykkedes i sin T id for
Pettoletti, og Nørrebros Teater hade heller ikke Heldet med sig.
Men der er ikke langt til Ravnsborggade, som jo ogsaa har sit
Publikum fra Blaagaardskvarteret.
Men naar en Gang Nørrebros Biografteater skal udvides,
maa man haabe, at det som hidtil vil være Kvarteret tro.*) Vi ser
for os en stor moderne Bio rejse sig paa Tomterne efter nogle af
de hæsligste Huse.
Med de senere Aars Forandringer i Forlystelseslivet er der
naturligvis opstaaet et Par større Restaurationer med Dans og
Varieté i Kvarteret. Her indtager Etablissementet »Prater« fra
1931 Førstepladsen. Men i de Lokaler, hvor Blaagaards gamle
Apotek i mere end en Menneskealder tilberedte helbredende
Præparater, har nu »Nørrebros Landsby« siden søgt at dulme
Gæsternes Hverdagsfortrædeligheder. Og i den gamle Nora
Central har »Den engelske Kro« skabt en speciel Stemning for
et eksklusivt Publikum.
Men i »Danas Have«
blusser Rosen
i Dag som i vore Bedste
forældres Tid. Den har altid haft til Huse i Paraplyfabrikant
Petersens gamle Ejendom, hvis Forretning forøvrigt er en af de
ældste i Kvarteret.
) Biografen laa først i 10 Aar paa Hjørnet af Kapelvej. Derefter, fra 1922 paa sin nuværende
Adresse, Nørrebrogade 37.