dag for dansk Billedhuggerkunst«, skriver
Johannes Krag
i
»Skønvirke«, 1918. Og hermed hentydes til Kai Nielsens spe
cielle Arbejdsmetode. Han arbejdede selv med Hammer og Mej
sel paa Granitten, og ikke som de gamle Mestre, der kun for
mede deres Arbejde i Leret og saa overlod Resten til Svendene.
Han gjorde ogsaa noget andet og hidtil ukendt: Han bearbej
dede Stenen paa det Sted, hvor den skulde staa, naar den var
færdig.
Da han i 1918 afleverede sin »Figur«, vakte den baade Begej
string og Forargelse. Hvordan Modtagelsen blev, faar man bedst
et Indtryk af ved at høre de forskellige Kritikeres Dom. Men
forinden vil det være paa sin Plads at vide, hvad Kai Nielsen
selv udtalte om sit Arbejde i det Forslag, han tilsendte Borger
repræsentationen :
»Jeg har forsøgt at faa min Skulptur til at gaa ind i Pladsen
som et naturligt arkitektonisk Led i Omgivelserne og som Motiv
for Omordningen taget Hensyn til, at Blaagaardsplads ved sin
Beliggenhed i et tæt bebygget og folkerigt Kvarter gennem Aare
ne naturligt er blevet en Plads for Folkemøder og Samlingssted
og Legeplads for Børn. Med dette Hensyn til Stedets Tradition
har jeg forsøgt i mit Udkast at fremstille en intim Midte, der
med sin Forsænkning — i Læ af de tresidige Trærækker, og
med en i Granit udført Brystning, samt Talerstol, eventuelt Mu
siktribune — vil kunde give Plads for Folkemøder og Frilufts-
koncerter og danne en værnende Ramme om Børns Leg og Dans.
Alle Højderne paa Brystningsmuren og Talerstolen er gjort saa
smaa, at Børnene uden Risiko kan færdes, hoppe eller falde ned
derfra, og Materiale og Figurer behandlede saaledes, at Børnenes
Gaaen og Kravlen derpaa vil give Arbejdet en Patina, der kun
yderligere vil fremhæve disses Virkning og Værdi.
Det skulde blive en Plads for menneskeligt Liv og med
Skulptur, der udtrykker menneskeligt Liv. I Talerstolens to Ho
vedgrupper har jeg tænkt udtrykt; i den ene Mandens Kamp,
i den anden; Moderen med sine Børn og langs Brystningens
Rækker; firkantede Smaagrupper, fremstillende forskellige
Haandværk og Erhverv, med to-tre Figurer i hvert Firkant. Op
over bagved Figurerne paa Talerstolen og i de fire Hjørner s a
snoede Smedejærnslygter med deres Lysdjævle eller Børn, der
125