BlaagaardsKvarteret

Tilhøjre i nuv. Slotsgade (1858), men langt tilbage fra Gade

linjen, laa en lang Bygning*). Den ejedes og beboedes af Boghand

ler C.

Steen.

Blandt Husets mange Beboere husker jeg bl. a. Jom

fruerne Schouw, Søstre til Naturforskeren og Politikeren

J. F.

Schou.

Steen ejede ogsaa nuv. Nørrebrogade 43 og 45. Her boede

i min Barndom den bekendte Blomsterhandler

Camaradt.

Nuv.

Nr. 49 ejedes af min Morfader, Voxdugsfabrikør

]. A . Schotn.

Paa Ejendommens Gaardsplads fandtes en ganske lille Murstens

bygning, som min Morfar i 1839 udlejede til Henrik Baumgarten

(s. d.).

Paa begge Sider af Blaagaardsvejen laa ganske enkelte Byg

ninger. Det Heegaardske Jernstøberi. Og paa den modsatte Side

laa 5—6 smaa Privatejendomme, beboet af Embedsmænd, Pen

sionister og Enker, bl. a. Dreiermester Ulrichsen, hvis Ejendom

senere blev omdannet til Stiftelse (s. d.). I 1834 købte Gartner

Peter Hansen

Hjørnegrunden til Nørrebrogade og anlagde et

Gartneri, hvor han, som den første i Landet, bragte den berømte

Vandlilie »Victoria regia« til Blomstring. Den anden Del af Nør

rebrogade ned til Søen købtes af Stenhugger

Jochumsen,

som her

anlagde et Stenhuggeri. En Gartner

Holmgren

anlagde et min

dre Gartneri mellem Korsvejen og Ladegaardsaaen, der formo

dentlig har givet Gartnergade (1858) sit Navn. Hele det store

Areal ud til Søen laa uopdyrket hen. Det stod tildels under

Vand om Vinteren, hvorfor det afgav en farefri Tumleplads for

Begyndere i Skøjteløberkunsten. Der fandtes ogsaa smaa Dam

me, som efterhaanden overgroedes af Siv og Rør. Langs Søens

Bred, der var bevokset med Siv og sparsomme Piletræer, som

hældede deres Kroner ud over det blanke Vandspejl, slyngede

sig en smal, sjælden betraadt Fodsti; dyb Stilhed herskede her;

der kunde gaa hele Dage, hvor ikke et Menneske betraadte den.

Vildanden rugede i de høje Siv; Hare, Væsel og Maar færdedes

i Haver og Vænger. I min Fars Mark, hvor nu kedelige K a

serner knejse paa begge Sider af stenbrolagte Gader, havde vi

i et Gærde ind mod Haven en veritabel Rævegrav, hvis Beboere

jævnlig maatte bøde med Livet i Saksen eller for en velrettet

Ladning Hagl.

Paa Grænsen mellem Solitude og Blaagaards Jorder laa en

*) Fabriksbygning fra Klædemanufakturets Tid.