77 / 143
Kapitel 10.
K IRKER OG REL IG IØ SE SAM FUND
Københavns Forstæder hade, med Undtagelse af en ganske
kort Periode i det 17. Aarhundrede, ingen Kirke før Johannes-
kirken i Midten af forrige Aarhundrede blev rejst.
Den ældste Kirke var »Kirken udenfor Nørreport« (saadan
kaldtes den og nævntes aldrig under andet Navn). Den var
beliggende omtrent paa Hjørnet af nuværende Frederiksborg-
gade og Nr. Farimagsgade. Under Pesten i 1546 blev her opret
tet en Kirkegaard og bygget et Kapel af Bindingsværk, som kun
blev benyttet ved Begravelser.
1618 paatænkte Christian IV. at bygge en Kirke udenfor
Vesterport, hvilket dog kun blev ved Tanken. Men i 1623 befa
lede Kongen Universitetet, paa Frue Kirkes Bekostning, at »lade
opføre en Kirke af Grundmur halvanden Stens Tykkelse paa
Kirkegaarden udenfor Nørreport og sørge for, at den blev fær
dig samme Sommer«. Imidlertid stod Kirken først færdig 1628
og blev indviet 18. Juni af Biskop
H . P. Resen.
Det var ikke
nogen særlig anselig Bygning, men den hade dog Taarn, som
var tækket med Spaan, og en Klokke skænket af Kongen, hvis
Navnetræk stod over Døren flankeret af Universitetets og Frue
Kirkes Vaaben. Sognepræsten i Hvidovre, Hr.
Thor Rasmussen
blev tillige Præst ved denne Kirke, men naaede dog aldrig at
holde nogen Gudstjeneste her, da han inden Kirkens Indvielse
blev forflyttet til Gulland som Generalprovst og Sognepræst for
Visby. Det blev saa bestemt, at Præsterne ved Frue Kirke skulde
lønne en Kapellan, der skulde have Bolig ved den nye Kirke.
Men denne Ordning var af meget kort Varighed. I 1629 dør
73