78 / 143
allerede den første Præst ved Kirken,
Peter Nielsen Sæbye,
og
hans Enke,
Cathrine,
gifter sig med den nye Præst,
Peter Nielsen
Slagelse.
Han blev i 1644 efterfulgt af
Peter Iversen Munck
(Søn
af Borgmesteren i København,
Iver Poulsen),
som ogsaa ægtede
Fru Cathrine"). Den fjerde og sidste Præst ved Kirken blev
Bengt Olufsen,
der tiltraadte Embedet i August 1654. Da For
stæderne i 1658 blev stukket i Brand for ikke at yde Fjenden
Læ under Belejringen, blev Kirken ogsaa nedrevet. Og der
skulde som sagt gaa et Par Hundrede Aar, før der atter blev
rejst en Kirke.
Johanneskirken.
Tanken om en ny Kirke i Forstæderne blev første Gang frem
sat af cand. teol.
Ludvig Helxveg
i »Berlingske Tidende« 1852.
Han paapegede den store Kirkenød**) og hævdede, at skulde de *
kirkelige Handlinger ikke blive til den rene »Kontorforretning«,
maatte Forstæderne have sin egen Kirke. Det førte meget hurtigt
til Dannelsen af en »Forening til Opførelse af en ny Kirkebyg
ning paa Nørrebro«, der 1853 udsendte en Opfordring om B i
drag. Foruden Helweg og Student
Nicolai Holten,
der var de
ivrigste, fandtes blandt Underskriverne flere kendte Navne fra
Blaagaardskvarteret: Anker Heegaard, Wroblevski, Ulrichsen
og Bankassistent, senere Arkivar
P. D . Feilberg,
der blev For
eningens utrættelige Primus Motor.
Det gik ikke særlig stærkt lige i Begyndelsen. Men da Pa
stor O.
M. Rafn
testamenterede sin Formue (9,000 Rdl.), og der
samtidig fra Krigsministeriet (Grunden) og Magistraten stille
des Hjælp i Udsigt, kom der mere Fart over Bidragene, bl. a.
gav Studentersangforeningen en Koncert til Fordel for Kirken.
Overskudet blev 358 Rdl.
Grundstenen blev nedlagt af
Frederik VII.
den 20. Juni 1856.
Og i Aarene til 1861 blev Kirken opført af Arkitekt S. Th. Sø
rensen. Byggesummen blev med Inventar ialt 233,675,35 Kr.,
hvilket var ca. 50,000 Kr. mere end beregnet. Men ogsaa disse
Penge kom ind som frivillige Gaver.
*) Man saa gerne Præsteenkerne forsørget, hvorfor et Præsteembede ofte blev gjort afhængig af,
om den nye Præst vilde gifte sig med Enken.
**) København hade paa denne Tid kun 6 Sognekirker: Vor Frue, Trinitatis, Helliggejsts, Vor
Frelser, Holmens og Garnisons, hvoraf Vor Frue og Trinitatis Sogne tilsammen hade 60,000
Indbyggere eller Halvdelen af Københavns Befolkning.
74