BlaagaardsKvarteret

veg tilbage for Opgaver som »Lykkebarnet« og de store Successer

fra Nørrebros Teater I

1919 købte »Templar Ordnen« og »Tempelridderordenen«*)

Ejendommen og foretog 1925 en gennemgribende Restaurering

og Ombygning, hvorved det blev Københavns største Afholds-

hjem. Naturligvis var der ogsaa Scene i den nye Festsal. Og her

gjorde »Arbejdernes Teater« gennem nogle Aar en virkelig

kunstnerisk Indsats.

For et Par Aar siden overgik Ejendommen til et privat Kon

sortium, men Afholdsforeningerne er stadig Flertallet blandt

Lejerne.

Arbejdernes Teater.

1 anken om et Arbejdernes Teater var ikke ny, da det efter

megen Omskiften blev en fast Institution i Griffenfeldtsgade.

Omkring Aarhundredeskiftet startede en Kreds af dramatisk in

teresserede Arbejdere det første »Arbejdernes Teater« i Kø

benhavn, men det fik kun en ganske kort Levetid.

Det blev dog et Skuespil fra den Tid, der gav Stødet til Dan

nelsen af det nye »Arbejdernes Teater« i Slutningen af Tyverne,

nemlig

Th. Staunings

Ungdomsarbejde »Livets Løgne«. Det

gjorde stormende Lykke og blev Grundlaget for den nye Scenes

»Store Periode« under Forfatteren og Instruktøren Bertel Budtz

Mullers fremragende Indsats. Det lille folkelige Teater i Grif

fenfeldtsgade blev et kunstnerisk Centrum i disse Aar, hvor

dygtige og begejstrede Arbejderskuespillere gav sig i Lag med

den helt moderne Dramatik.

Ernst Toiler, Bertel Budtz Muller,

Svend Clausen, Evald Longfors

Vilhelm Gross

var de nye

Dramatikere, der fik Urpremiere i Griffenfeldtsgade.

Senere flyttede Teatret fra Kvarteret og slog sig ned paa

Casinos lille Scene. Mellem de senere kunstneriske Ledere bør

nævnes Forfatterne

Josef Petersen

og Evald Longfors. Den sidst

nævnte opførte

Gogols

satiriske Skuespil »Ægteskab«, der ved

den Lejlighed fik sin Førsteopførelse i Danmark.

Sygekasser.

Før Folkeforsikringens Gennemførelse i 1933 fandtes en Del

mindre Sygekasser. Nu er de fleste af disse tilsluttet »Fremtids

*) En Frimurerorden med Afholdsløfte.