106 / 112
103
et eneste Tilbud. Grunden hertil er ikke vanskelig at finde:
man var simpelthen bange for Kolerasmitte o g vel næppe
heller uden Grund.
Derimod indkom der et mindre, kontant Pengebeløb,
for hvilket en Del af Børnene — 24 Piger — blev sendt
ud til den dengang idyllisk beliggende Lersø, hvor de
tilbragte nogle Uger under udmærkede Forhold.
Dette var d e n f ø r s t e F e r i e k o l o n i ; men Forsøget
blev foreløbig ikke fortsat, da man det følgende Aar ud
sendte fornyet Opfordring til Landbostanden, i hvilken man
gjorde opmærksom paa den umaadelige Fordel særlig i
hygiejnisk Henseende et Landophold midt i den varmeste
Sommertid vilde have for Smaagadernes sammenstuvede
Børneflok.
Denne Gang hjalp Opfordringen. Der kom straks en
Del Tilbud, som forøgedes for hvert Aar. I 1857 kunde
man saaledes udsende 700 Børn, 25 Aar senere 5000 og
i 1907 — efter de næste 25 Aars Forløb — ikke mindre
end ca. 18,000 Børn.
Men fra nu af — ja, allerede før den Tid — begyndte Til
budene at strømme mere sparsomt ind. Medens man endnu
i 1907 kunde sende ikke mindre end ca. 381/ 2 pCt. af samt
lige Skolebørn paa Landet, er dette Tal i det forløbne
Aar gaaet ned til ca. 34 pCt. Enkelte Tilfælde, hvor nogle
Feriebørn har opført sig mindre godt, har sikkert skræm
met mange af Landboerne fra at indsende Tilbud i hvert
Fald paa Modtagelsen af Drenge, medens der stadig er
nok, der indbyder Pigerne. —
For at raade Bod paa dette Forhold optog — som
omtalt — Københavns Kommunelærerforening i Aaret 1902
Tanken om Udsendelsen af Feriekolonier, der dengang
havde hvilet i henved 40 Aar, o g ved Hjælp af den pri
vate Godgørenhed lykkedes det at realisere den. Bladet