104 / 112
101.
skejelser, fremkaldte ved Hang til Fornøjelser, et Onde,
der griber mere o g mere om sig, o g som det ikke staar
i Skolens Magt at bekæmpe.“
Disse Klager er imidlertid ikke særlig begrundede, naar
man ser hen til de Dage, Børnene har forsømt uden Til
ladelse. De viser nemlig en stadig Nedgang. I 1857 var
Forsømmelserne 4,7 pCt. af samtlige skolepligtige Dage;
men i 1864 — da den første offentlige Klage fremkom —
var Tallet gaaet ned til 2,4 pCt. og i 1870 endog til 1,8
pCt. Fra den Tid bevæger det sig i Begyndelsen ret
uregelmæssigt, indtil i den sidste halve Snes Aar, hvor
det gennemsnitligt har været nede paa 0,8 pCt.
Æren herfor tilkommer selvfølgelig i første Række de
forbedrede sociale o g kulturelle Forhold*). Den københavn
ske Arbejderstand er blevet mere maalbevidst og er kommet
paa et højere Kulturtrin, der har aabnet dens Øjne for
Skolens grundlæggende Betydning, hvilket bl. a. har gi
vet sig Udslag i den seneste Tids store Nybevillinger til
denne, o g man har særlig ved Børnebespisningen*) med
stort Held forsøgt at slaa en stærk Bom for Skulkeriet.
*) Ved en Undersøgelse i 1872 viste det sig, at af 44 vagabonderende
Drenge havde de 15 mistet enten Fader eller Moder eller dem begge,
for de 14. Vedkommende var Hjemmet opløst, i 7 Tilfælde var der
stadig Kiv og Strid i Hjemmet som Følge af Drik, Usædeiighed og
Tyveri, og kun i 8 Tilfælde var Hjemmene „gode“, og dog manglede
det Ogsaa her „det, der er det bedste Grundlag for Opdragelsen en
paa religiøs Overbevisning hvilende sædelig Opdragelse.“
*) Grundvolden til Børnespisningen blev lagt af Gross. A u g u s tin Ga-
m él, der i Vinteren 1881—82 stillede et dagligt Beløb af 100 Kr.
til Raadighed for fattige Skolebørns Bespisning. Kort efter danne
des da en privat Forening med det samme Formaal. Skoledirektø
ren var — og er stadig — Formand for denne. Det første Aar ud
delte man. 1o,022 Portioner, det næste Aar ca. 37,000 og saaledes
videre stadig stigende, indtil mau (Vinteren 19 13) naaede det store
Tal af ca. 335,000 Portioner.