98
Tegnelærerne begyndte med 32 Sk., stigende efter 12 Aars
Forløb til 48 Sk.
Denne højere Lønningssats for de sidstnævnte Læreres
Vedkommende har sikkert sit Grundlag i en S t r e j k e ,
Sanglærerne nogen Tid i Forvejen havde iværksat, og som
— saavidt vides — er den eneste Lærerstrejke, Københavns
Skolevæsens Annaler kan fremvise.
Da Sanglæreren ved B l e g d a m s s k o l e n nemlig var
død, besluttede alle Byens øvrige Lærere i dette Fag ikke
at søge Pladsen, før Timebetalingen var sat op til 32
Sk. Timen, o g saa ubrødelig var Sammenholdet mellem
dem, at det virkelig lykkedes dem at gennemføre deres
Krav.
Nu indtog Blegdamsskolen ganske vist en vis Sær
stilling indenfor Københavns Kommuneskoler; men da en
saadan Lønningssats bevisligt kunde indføres ved een Skole,
maatte den ogsaa kunne indføres ved andre Skoler, og
denne Mening blev altsaa ogsaa accepteret af Myndig
hederne. —
Møntreguleringen i Begyndelsen af Halvfjerserne nød
vendiggjorde atter en Lønningsrevision.
Ved Loven af 29—5—4876 bestemtes en fælles Begyn
delsesløn af 1400 Kr. for Lærere og Lærerinder; først
nævnte kunde efter 15 Aars Forløb naa et Gagetrin af
2500 Kr., medens Lærerinderne kun kunde stige til 1600
Kr., men dette varede da heller ikke mere end 6 Aar.
Timebetalingen blev sat til 60 Øre, o g det blev sam
tidig bestemt, at ingen kunde faa fast Ansættelse, før han
havde været Timelærer i 4 Aar. Tegne- o g Sanglærernes
Timeløn blev fra 75 Øre til 1 Kr. 15 Øre efter 12 Aars
Tjeneste, o g Gymnastiklærerne fik 50 Øre, efter 18 Aars
Tjeneste 80 Øre i Timen.