96 / 112
93
g i s k e M ø d e r med Fremvisning af Øvelser i forskellige
Fag: Dansk, Regning, Hjemstavnslære, Anskuelsestegning
etc. etc., og paa Foranledning af den franske Regering har
adskillige Lærere og Lærerinder deltaget i nogle af denne
foranstaltede Kursus i Fransk.
B. L ø n n i n g e r n e .
Den første offentlige Skolelærer, om hvis Løn vi har
nøjagtig Underretning, er Skolemesteren ved Br eme r -
h o l m s Friskole for Skibsdrenge. Han fik — jfr. Instruks
af 1628 — for at undervise 12 Børn fri Kost sammen med
Skipperen*), Skibspræsten**), Bartskæreren og Skriveren.
Først i 1632 fik han i fast Pengeløn 20 Rdlr. aarlig og
to Aar senere 24 Rdlr. — foruden Kosten.
Disse Lønninger var i det store og hele uforandrede i
det 17. Aarhundrede.
Da Kirkeskolerne stiftes i Begyndelsen af det næste,
gaar Lønnen betydeligt ned. Førstelæreren faar saaledes
kun 50 Slettedaler aarligt og Andenlæreren 20 Daler; for
Lærerinden (Læremoderen) fastsættes 40 Sldl.
Ganske vist stiger disse Lønninger noget ved Aarhun-
dredets Slutning; men en Skolemesters Indtægter var dog
ikke større, end at han maatte fritages for alle personlige
Skatter. Man ansatte kun ugifte Lærere***), da en gift Læ
rer vilde gaa den visse Sultedød i Møde. Gik han al-
*) Skipperen var Orlogsskibets Navigatør; han stod i Rang under K ap
tajnen og Løjtnanten.
**) Skolens første Lærer var samtidig Skibspræst.
***) I Skrivelse af 2—10— 1793 udtaler Magistraten, at Skolen i Alminde
lighed vil være bedst tjent med „at ingen uden ugift Person“ bliver
Lærer, og sætter det for et Vilkaar ved fremtidige Ansættelser. (Hel-
liggeist Fattigskoles Arkiv).