![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0093.jpg)
90
o g de fleste, der havde gennemgaaet en almindelig Børne
skole, vilde være i Stand til at tilfredsstille dem.
Lærerne rekrutteres fra nu af da ogsaa fra Befolknin
gens forskelligste Lag. I Foraaret 1822 ansættes saaledes
10 nye Lærere, hvoraf 4 er Studenter, 1 Seminarist, i
Løjtnant, 1 Fuldmægtig!, 2 Kontorister og 1 Volontør, altsaa
for Halvdelens Vedkommende Folk, der overhovedet ikke
havde det mindste Begreb om Børneundervisning.
Det er derfor heller ikke det lyseste Billede, vi faar
af Datidens Lærere, ved at læse det tidligere omtalte Skrift
af Præsten S t e n e r s e n G ad .
Han tvivler saaledes om, „at Flertallet af Hovedstadens
Lærere kan henføres til de dueliges Klasse.“ „Lærerstan
den“ — hedder det' videre — „erholder stedse sine Med
lemmer fra alle andre Stænder uden Forberedelse og Dan
nelse til Undervisningsfaget; en kummerlig Eksistens ved
at undervise er jævnlig den sidste Tilflugt for de forskel
ligste Mennesker, hvis tidligere Livsplan er forstyrret. At
undervise Børn, at forestaa en Skole, dertil tiltror næsten
Enhver sig Indsigt og Duelighed, som ikke hører til den
laveste Arbejdsklasse.“
Senere hen fortælles det i Artiklen, hvorledes Fordrin
gerne til en offentlig ansat Lærer blot er en Formalitet.
Faktum viser saaledes, at flere af dem ikke engang kan
stave ortografisk rigtigt. Selv om man virkelig ansætter
en duelig S t u d e n t , hører der dog meget til, før denne
kan blive en duelig Lær e r . Forholdene i København kon
trasterer i det hele taget paa en besynderlig Maade med
Forholdene paa Landet, hvor enhver Lærer s k a l være Se
minarist. —
Disse „Afsløringet“ undgik ikke at vække en vis Op
mærksomhed, o g Revisionskommissionen af 1834 fik da
bl. a. ogsaa til Opgave at undersøge, „hvilke Egenskaber,