92 / 112
89
end hver som helst anden Statsborger, oplyser Biskoppen
ikke, o g vor Tids Lærere har da ogsaa forlængst kastet
alle saadanne Hensyn bort og er naaet op til de højeste
Poster i Statsstyrelsen. —
Uddannelsen af Seminaristerne fik dog ikke den Ind
flydelse paa det k ø b e n h a v n s k e S k o l e v æ s e n , som man
skulde formode. Tværtimod. Det var kun rent undtagel
sesvis, at man gik til Ansættelsen af disse.
I Anordningen af 1814 fordres overhovedet ingen Eksa
men for at kunne blive ansat som Lærer ved de offent
lige Skoler. Det hedder saaledes:
„Ingen maa antages som Lærer ved nogen offentlig
Skole uden for Direktionen at have godtgjort sin Duelighed
til at undervise i de Fag, hvori Undervisningen skal gives
.u
Ved en saadan Duelighedsprøve maa der da i Al
mindelighed „tages Hensyn til de for en vel indrettet Ele
mentær-Borgerskole foreskrevne Læregenstande, og maa de,
som prøves, a) ej alene kunne læse tydeligt, men ogsaa
i en god Tone, som viser, at de forstaar, hvad de læser,
og kan vedligeholde Opmærksomheden; b) forstaaeligt og
med Færdighed og Sammenhæng kunne forklare et op
givet Stykke af Religionslærebogen; c) forstaa vel at regne
de 4 Specier, Regula de Tri og Brøk, i Hovedet og paa
Tavlen; d) skrive en ren og regelmæssig Haand, baade
danske o g latinske Bogstaver; e) forstaa at kunne skrive
deres Modersmaal grammatikalsk rigtigt; f) være øvede
i at anstille Forstandsøvelser med Børnene og g) ikke
være for ubekendte med de første Grundsætninger for Op
dragelse og Undervisning. Dog kan Direktionen heri ef
ter Omstændighederne gøre Undtagelser med Hensyn til
de Genstande, i hvilke en eller anden ej vil give Under
visning.“
Disse Fordringer var — som man vil se — ikke strenge,