![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0088.jpg)
III. KAPITEL.
Lærerne.
A. L æ r e r u d d a n n e l s e n .
De Fordringer, der har været stillet for de Lærere,
som paatog sig at undervise Fattigfolks Børn, har aldrig
været særlig store.
I det gamle A t h e n forlangte man kun, at Læreren
skulde være af „moden Alder“ (ikke under 40 Aar), og
R o m e r n e stillede den Betingelse, at han endelig ikke
maatte være „for højt begavet“*).
Middelalderen igennem var der overhovedet ingen al
men offentlig Undervisning, o g først i Begyndelsen af
det attende Aarhundrede finder vi de første Spor hertil.
P i e t i s m e n har Æren herfor, o g vi godkender her
hjemme i det store o g hele Grundlaget for dens Under
visningsmetode — det vil sige kun, hvad B ø r n e n e angaar.
Med Hensyn til Lærerne gives der mere ubestemte For
skrifter. Fundatsen for H e l l i g g e i s t F a t t i g s k o l e be
stemmer saaledes, at Læreren skal være en Teolog, „som
af Fundament sirlig o g vel kan skrive, og derhos har
Forstand paa at regne, og har særdeles Villie, Lyst og
Begærlighed til at informere Børn“ — og F r u e Fattigsko-
*) Jfr. bl. a. C ic e ro : Oratio pro S. Roscio Amer.