Previous Page  94 / 112 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 94 / 112 Next Page
Page Background

91

der bør fordres af de ansættende Lærere og Lærerinder,

samt hvorledes dette bliver at godtgøre.“ —

Men det var ikke alene de daarlige Kvalifikationer,

Lærerne mødte til deres Gerning med, man maatte se

at ændre — ogsaa i Ansættelsesvilkaarene var en For­

andring nødvendig. Man havde hidtil ingen faste Lærere

haft for at undgaa at betale Pension. Følgen deraf var,

at baade Lærerne o g Kommunen var ivrige efter stadig at

skifte: Lærerne vilde gerne over i fast Stilling, og Kom­

muner. saa med Angst paa, at en Lærer skulde hænge for

længe i sin Stilling, o g gjorde alt for ved hensynsløs Be­

handling af de gamle at skræmme de unge til at blive for

længe. En Lærerinde, der efter 44 Aars Tjeneste — i

hvilken hun til sidst havde opnaaet en Gage af 324 Rdlr.

aarlig for 10 Timers daglig Undervisning — fik sin Af­

sked i 1821, søgte saaledes forgæves at opnaa en be­

skeden Pension paa 100 Rdlr. Skoledirektionen havde ikke

Raad hertil — hun maatte nøjes med det halve.

At Lærernes Interesse for Undervisningen og Skolen

under disse Forhold slappedes, er let forstaaeligt. Det va­

rede derfor ikke længe, inden ikke alene Børnene, men

ogsaa Lærerne skulkede.

Anordningen af 1844 gør det saa endelig af med denne

uholdbare Tilstand. Den fastslaar Rammerne for Lærer­

ansættelserne, idet den bestemmer, at kun følgende 3 Grup­

per maa antages at være kvalificerede:

1) Theologiske Kandidater;

2) Dimitterede Seminarister, og

3) Studenter, „som med god Karakter har taget 1.

og 2. Eksamen, og som med paalidelige Vidnesbyrd kan

godtgøre, at saavel med Hensyn til deres Sæder som Kund­

skaber Skoleundervisningen kan betros dem.“

løvrigt bestemtes det, at enhver, som søgte en Læ