33 / 59
sig ud i Eventyr, den ikke kunde m ag te ; den har
— efter bedste Evne — søgt at hjælpe den sun
de Kreditydelse, hvad enten det nu var til et lille
beskedent Laan paa et Par Hundrede Kroner til
Hjemmets eller Kolonihavens Forbedring, eller
Amagerne søgte Støtte til Gaardens eller Gartne
riets Modernisering,
eller Fiskerne ønskede
Hjælp til nye Fiskemetoder, eller Haandværkere,
Handlende og Industridrivende søgte Driftskapi
tal til Virksomheden i Form af Byggelaan, Kas
sekrediter eller Vexeldiskonteringer.
Banken staar nu udrustet med de allerbedste
Forbindelser i Ind- og Udland og kan betjene
enhver sund Bankforretning og skulde man næv
ne et Par af de uundgaaelige Tal for at klarlægge
de 24 Aars Fremgang saa kort som muligt, kan
det ske ved blot at fremhæve følgende:
Aktiekapital: fra Kr. 10,000 til 1 Mill. Kr.
Reserverne: fra Kr. 25,58 til ca. Kr. 800,000.
Omsætning: fra Kr. 300,000 til 400 Mill. Kr.
Personale fra 2 til 46.
Og sluttelig skal i denne lille Oversigt ikke
forglemmes de 3 andre Kommuner, hvori Ban
ken virker: Taarnby, St. Magleby og Dragør,
med hvem Banken gennem mange Aar har haft
et fortræffeligt Samarbejde, og som maa haabes
til gensidig Gavn og Glæde.
Brandvæsenet
hørte fra Begyndelsen under Amtet. Omkring
Aar 1740 spores Tilløb til et offentligt Brand
væsen og Brandforsikring. Byerne paa Ama
ger fik Ordre til at forsyne sig med Brand
pumper, Stiger og Brandhager; der skulde
holdes aarlig Sprøjtemønstring og indskrives
fast Brandmandskab.
Det er en enorm Udvikling, Brandvæsenet
har haft i densidste Menneskealder. Man næv
ner almindeligvis Kristiansborg Slotsbrand og
de store Værdier, derdér lagdes øde, som Aar-
sagen til, at man fik Øjnene op for, hvor mån-
gelfuldt man var i Stand til at bekæmpe Ilden.
Vi skal erindre om, hvorledes man forholdt sig
her i Sundbyerne, naar den rødeHane lyste.
A rk itek t, B r a n d in sp e k tø r H. K laum ann K rø yer.
Anmelderen af Ildebrand maatte „løbe“ til
Politiet, der satte „Piberne“ i Gang med at
„fløjte“ Brandmandskabet sammen til Møde
ved de fire Sprøjtehuse. Ringeren ved Sundby
Kirke blev sat i Gang med at ringe, klemte
Brand. Heste skulde skaffes til Veje, for at
„Sprøjten“ kunde blive transporteret til
Brandstedet. Brandtønder fyldtes med Vand.
Ofte var de utætte, naar de kørtes til Sprøj
tens Forsyning med Vand. Tit kneb det med
at skaffe tilstrækkeligt Vand. Resultatet af den
S U N D B Y E R N E 1 9 0 2—1 9 2 7
megen Aktivitet var som oftest, at Brandste
det først naaedes, naar alt var fortæret af Il
den. Paa Kroerne var der paa saadanne Dage
godt Besøg, her kunde vort bekendte danske
01
„slukke“ godt.
Ved Sundbyernes Indlemmelse var Kancelli-
raad Bagger Brandinspektør, han afløstes af
Arkitekt H. Klaumann Krøyer. Endnu nogle
Aar efter Indlemmelsen fungerede det tidlige
re Landsbybrandvæsen, der bestod af en
Branddirektør
L.
Møller
er født i 1881, blev Student fra Odense Kathedralskole i
1899, o g
blev samme Aar ansat i
Landbygningernes
Brandforsikrings Hovedkontor. Efter i nogle Xar udeluk
kende at have beskæftiget sig med Kontorarbejde, fort
satte M. fra 1902 sine Studeringer, samtidig med at passe
sit Arbejde i Brandforsikringen. T o g i 1908 juridisk Em
bedseksamen med 1. Karakter. 1 1909 blev M. forfrem
met til Fuldmægtig i Brandforsikringens Hovedkontors
Ekspeditionsafdeling og blev fra
1
. Oktober 1923 udnævnt
til Branddirektør for Vesterbro o g Amager.
Brandinspektør, 4 Brandfogeder og Mandska
bet af Sundbyborgere. Naar det kneb, havde
man Ret til at tilkalde Københavns Brandvæ
sens Assistance.
Københavns Kommunes fortrinlige Brand
væsen har nu en Station i Markmandsgade. —
Der er rejst mange Brandalarmeringsskabe i
Sundbyerne. Det varer ikke længe, efter at
Alarmklokken har lydt, før et med de bedste
Ildslukningsremedier forsynet Slukningstog
ankommer.
I en Revue i „Røde Kro“ sang man for en
hel Del Aar siden: „Vort Brandvæsen møder,
naar Faren er nær, Sundby Sprøjte er popu
lær“ . Og Sundby Sprøjte var populær blandt
Ungdommep, de fulgte den altid med deres
Sang.
Var man i tidligere Tider uheldig stillet,
naar Ild opstod, var man det egentlig i dobbelt
Forstand, idet der ikke eksisterede Brand/or-
sikring.
Enhver maatte tage sin egen Skade og
søge den Hjælp, han kunde faa ad Frivillighe
dens Vej. En kgl. Brandkase, der stod under
General-Toldkammerets
og Kommercekolle-
giets Kontrol oprettedes 1740. De Skader, som
Kassen udbetalte, reparteredes hvert Aar paa
Interessenterne sammen med Indskudet — 10
Sk. pr. 100 Rdlr. — og indbetaltes paa Amts
stuen.
Aar 1792 oprettedes
Den almindelige Brand
forsikring fo r Landbygninger.
Dette Selskab,
der sædvanlig benævnes „Landbygningernes
Brandforsikring“ , har gennem Aarene konso
lideret sig og tegner nu meget fordelagtige
Forsikringer for Ejendomme ikke alene — som
Navnet angiver — paa Landet, men ogsaa
langt den største Del af Ejendommene i Kø
benhavns Forstæder i de i København indlem
mede Distrikter er forsikret i „Landbygninger
nes Brandforsikring“ . Assurancepræmien op-
Filialer:
Amagerbrogade
72, Tlf. Amg. 439 y
Aaboulevard
24, Tlf. Nora 3339 x
Dragør, Pistolstræde,
Tlf. Dragør 10
Fineste Manchettøjvask.
IJusIjotbnings-, KTanctyet- og
Garbhtuask
Det moberne T r i k o t tn Unbertoj
Babeljaanbklæber og Ulbtøj foar
ben rigtige Bløbljeb og Hnljeb ueb
at btiue b a m p e t i Stebet for at
stryges. = T t i p p e r ljar albrig en
ru Ka n t , men en f i k s T a f o n .
Garbiner klitter som nye ueb at blis
ue beljanblet paa uor Garbinramme
Mobelsnedkeri og Møbelforretning
Grundl ag t 1 8 9 9
Gr und l a g t 1 8 9 9
Snedker- og Tapetsererværksteder
Kurlandsgade 11—13 Telf. Amg 673
Udsalg:
Amagerbrogade 85
(Sundborg)
Telefon Amager 685
Altid 50 færdige Møblementer
paa Lager
Udlejning af Stole og Borde