35 / 59
S U N D B Y E R N E 1 9 0 2—1 9 2 7
Du nu se den Sjover, nu render han
frafireKaffemed
K ager uden at b e t a l e ----------------!«
R om ance:
Men Tankerne dølger man sjælden, naar
Hjertet uroligt slåar (afsides):
»Menjeg kjender
den
Labant, det er ikke første G a n g ... ...... «
R om ance:
Du har jo de farligste Øjne, saa skjælmsk er
din lille M u n d ----------------!«
og saa fremdeles; de sidste Strofer blev sunget i en lidt
hurtigere T empo for at Sangeren kunde naa ned og
fange »Sjoveren« o g »Labanten«, inden denne var uden
for Synsvidde.
T æ t ved Sundby Kirke havde Christian B erg sin Be
værtning, der kaldtes »Det lille Kapel«, fordi en Del af
»Følget« ved Begravelserne smuttede derind o g kneb sig
en Hjertestyrkning, forinden man begav sig paa den lan
ge Vandring til Kirkegaarden. Christian Berg var ret en
Vært af den gode- gamle Skole. Alt skulde være rent og
P. M . Lindgreen.
Sognefoged, Gaardejer P. M. Lindgreen i Sundbyøster,
der
1
. Juni 1894 anlagde den første Badeanstalt i Sund
byerne, »Sundby Strømbad«, efter at have solgt saa godt
som al sin Jord til B yggegrunde.
propert, og ligetil uden Omsvøb. Han hadede de nymo
dens Tider, som var under Opsejling,.hvilket han gav til
kende i følgende Vendinger: »Gud véd, hvor det skal
ende altsammen? Nu finder de paa, at vi skal levere Kniv
o g Gaffel o g Serviet o g Sølvplatdemenage, naar en Stod
der skal ha’ et Par halve Stykker Mad, som om de ikke
kunde knuse de Par Skorper, uden at der skal for en
Snes Kroner Service paa Bordet. Hos mig kan de sidde
o g æde hen i Vejret, uden at de da køber nogle Drikke
varer til; o g skal de have P la t de. Menage, saa siger jeg
til dem: 1 kan selv ta’e Salt og Peber henne paa Hylden!
— Det manglede bare, at hele Huset skulde stilles paa
den anden Ende, fordi en Læredreng skulde have en Kop
Kaffe -— paa Kande — med Flødekande o g Sukkerskaal
— o g Serviet o g Kagetallerken o g Kniv o g Gaffel; jo
god Morgen Madam Dick — ikke hos mig!« —
En af B ergs faste Kunder var Maler Petersen, ogsaa
kaldet »Maleren under Hatten«, fordi han altid bar en
blød bredskygget Kunstnerhat.
Samme Maler var en
Skjælmsmester, der stadig søgte at have B erg tilbedste.
Naar B erg personlig serverede for ham den daglige
Carlsberg Porter, greb Maleren det omh yggeligt polerede
Glas, o g igned det med Foret af sin plettede Malertrøje.
B erg skummede af Raseri: »Hvad bilder du dig ind, elen
dige Malerklat? Skal du svine mine rene Glas til med
din Fernis og Terpentin o g Kønrøgstrøje?« — »Jeg sy
nes, der sad en
Fedtplet,« indskød Maleren mygt.
—
»Fedteplet! Du kan selv være en Fedteplet!« skreg Berg,
' »mine Glas er, som de skal være, du behøver ikke at sidde
dér o g holde dem op for Lyset — for de er blankpolerede,
at du véd det, o g kan saadan en Hertug som dig ikke
drikke af dem, som de er; saa kan du — drikke af Fla
sken! — Malertud!«
En D a g fik Maleren en Telefonbesked, mens han. sad
hos Berg. »Hvem var det, der ringede?« spurgte Berg
* nysgerrig. — »Det var Stærke Hans’ Datter — hendes
Fader er død for en Time siden!« sukkede Maleren be
drøvet o g gik ud.
N oget efter kom Ligkistesnedker Petersen og skulde
have sig en Kaffetaar.
»Har du været oppe hos Stærke Hans?« spurgte Berg.
»Nej — hvad skulde je g dér?«
»Han er jo død for en Timestid siden, der er lige rin
get hertil.«
»Død o g saltePine, saa maa je g derop, inden de
be
stiller Kisten et
andet Sted!« — Snedkeren slugte den
sidste Slurk Kaffe o g skyndte sig op til den gamle Skibs
tømrer i Sundbyøster. D a han kom derop, fandt han D ø
ren aaben, o g paa den gamle Hestehaarssofa laa »Liget«.
Snedkeren trak-sin Tommestok frem o g begyndte at maa-
le — men pludselig vender Kæmpen paa Sofaen sig om
og brøler:
»Hvad F a ’en i Fænghullet vil du?«
»Jeg skulde jo — ta-tage Maal-Maal af en Kiste til
dig!« stammede Snedkeren.
»Kan du komme ud, din infame Cigarkassesnedker,
eller je g skal flytte dig. Herutt!!! — Herut!!!«
Opgøret mellem Snedkeren o g Christian B erg forløb
saa nogenlunde, da de jo b egge var ført b a g Lyset, men
da Maleren viste sig paa Arenaen — ? Desværre forelig
ger der ikke autentisk Beskrivelse af dette Møde, men
det har sikkert været frygteligt.
Maleren var ogsaa Filantrop. Hver Vinter, naar Sneen
tillod det, modelerede han en Sneløve, der laa paa en
Slæde, som han trak ned ved »Bommen«, hvor den ind
samlede Penge til Sundbyernes Fattige.
Men B yggeriet gik det i de Tider meget smaat; de
slette Kloakforhold var en væsenlig Grund til, at ingen
turde indlade sig paa høj B ebyggelse. I flere Aar laa de
første store Ejendomme i Augu stagad e (nærmest Kirke
gaarden) ubeboede o g forsømte. Ingen vilde bo i en
»Kaserne« saa langt fra Byen, de var d en gang til at
købe for en Slik. Den store Hjørneejendom f. Eks. med
fire Etager o g tre O p gan ge blev af Østifternes Kredit
forening udbudt til 60,000 Kroner, men ingen turde binde
an med den.
Ja, det var dengang! Forholdene var smaa, o g Tiderne
knappe. Sprøjtehuset, der laa ved Ingangen til Røde Kro,
blev i sin T id skænket af Kroejeren til Kommunen, imod
at man holdt Sprøjtemønstringen paa Øresundsvejen, og
Kroen maatte have Tilladelse til Natudskænkning ved
større Ildebrande. — Disse Sprøjtemønstringsdage var
sande Festdage for Befolkningen.
Den gamle Sprøjte
blev højtideligt ført ud fra sit Skjul; Bønderne kom kø
rende med fyldte Vandtønder fra Gadekæret ved Strand
lodsvej. Sprøjteslangen hvæsede og spruttede til alle Si
der, den var jo gammel og utæt, o g har saa vidt vides
aldrig slukket nogen Ildebrand. Sogneraadet havde den
stadig paa Dagsordenen, men hver Gang, der blev bevil
get Lapper paa den, sprang den læk ved Siden af den
nye Lap. Sprøjtehuset er forlængst nedlagt o g Sundby
østers gamle Skole, der laa paa samme Grund, er om
dannet til et Hjem for Husvilde.
En stor Begivenhed var det, da Sundbypolitibetjentene
skulde bære Sabler, ingen af Korpsets Medlemmer havde
lært at benytte disse Vaaben, o g Birkedommeren havde
da ogsaa antydet, at Sablerne nærmest skulde betragtes
som Paradevaaben. Den gamle Betjent Peter Jensen, for
henværende Skibstømrer,
patrouillerede derfor daglig
med Sværd ved Lænd o g en forsvarlig E gekæp i Haan
den, thi, som han sagde, »Sablen skal kun benyttes ved
større Ballader — den er vores Balladevaaben!« — Ved
en større Batalje i Kongelunden, blev en Amagerbetjent
overfaldet af en beruset Svensker, o g da Betjenten trak
sin Slire o g drev Svenskeren et djærvt Hug (der dog
ikke havde videre alvorlige Følger), fik; han sin Afsked
paa graat Papir. — Dette var første o g eneste G a n g det
meningsløse Vaaben blev taget i B rug i det ellers saa po
pulære Politikorps.
»Amager Posten« hed dengang det lokale Organ, der
blev redigeret, trykt og skrevet af Chr. Helmig; en lille
væver Bogtrykker, der forgæves søgte at spille en Rolle
overfor Borgerskabet herude; det lykkedes ham imidler
tid aldrig; o g da han kun sendte Bladet ud i N y o g Næ,
naar han følte sig oplagt, gik Abonnenterne fra; og
Bladet gik ind o g Helmig gik over til anden Virksomhed.
Sundbyerne havde dengang en eneste Droske, hvis In
dehaver var Vognmand Thomsen. D et var meget fint at
køre f. Eks. til Teatret med denne Befordring, skønt
baade Vognen og Hesten var af gammel Dato. En Nat
skulde Thomsen hente nogle Gæster fra et Selskab her
ude. »Hvad skal De have for at køre min Kone o g mig
til Charlottenlund?« spurgte Herren, der havde sendt Bud
efter Vognmanden. — »Aa, vi kan vel sige en seks Kro
ners Penge!« mente Thomsen. Herren mønstrede Køre
tøjet skarpt, og sagde forundret: »De misforstaar mig
aldeles, min gode Mand; je g spørger Dem jo ikke om,
hvad Deres Køretøj koster. Jeg vil bare køre med til
Charlottenlund.« — Thomsen var ved at eksplodere, men
hans godmodige Natur vandt Overhaand, o g snart lun
tede han afsted med »den højbenede Herre«, som han
kaldte ham.
D et har kun været Hensigten med disse Linjer at
fremkalde i Erindringen nogle Billeder fra det gamle,
længst forsvundne Sundby, for derigennem at karakteri
sere Tiderne og Forholdene. Hvis en eller anden gammel
Sundbyboer tilfældig læser dette, og nikker genkenden
de, mens han eller hun opfrisker Minderne fra hine Dage,
saa er alt opnaaet, hvad denne lille Artikel tilstræber.
S.
E. Andersen.
Under mrk.
-»Søren Em il Andersen«
fremkom i davæ
rende »Amager Avis« en D et Artikler, behandlende D a
gens brændende Spørgsmaal, disse blev altid læst med
interesse. Det er til Jubilæumsbladet lykkedes os at for-
maa »S. E. Andersen« til atter at gribe Pennen. Vi haa
ber, at dette Bidrag maa blive fulgt med lige saa stor
Interesse nu — som hans Artikler blev det for 20 Aar
siden.
Red.
£ 3
P S
E - «
X
c d
P S
O
o
lo
u
a
o
I C
c
C D
cc
S u n s h i n e
(S o lsk in )
flydende ¿tudsecreme fo r
alle JiCetaller ogsaa ¿Tin
i
Dansk f a b r ik a t
iTelefon: Central 3613 - SDamsø 568.
□
□
Fremstilselv Deres Ukor.
Extrakt og Vinsprit
til alle Likører faas i
Chr. Stripp’s Materialhandel,
Amagerbrogade 68.
Telf. Amg. 127.
.....
'Hi....
...
C. Rafns Fabrikers Oplag.
Telefon C. 6828.
Kronprinsensgade 8.
anbefaler:
Liliemælksæbe,
Olivensæbe,
Palm Oil soap.
Sæbespaaner og Marseillesæbe.
= „
I"»!!.,!)!!1!!!,.,!