51 / 547
BEMÆRKNINGER OM BEBOELSES- OG BEFOLKNINGSFORHOLD I KJØBENHAVN OMKRING 1728.
43*
Modsætningen til Nutiden er maaske større end for Brændevinsbrænderiets Vedkommende. Industri
tællingen af 1897 kendte kun 7 Bryggerier i Kjøbenhavn med en Arbejdsstyrke af tilsammen 427
Mennesker eller 61 til hver. 1 1728 var der i Kjøbenhavn ti Gange saa mange Bryggerier, men af dem
var over Halvdelen ganske ubetydelige med ingen eller kun med en Medhjælper i Hjemmet. Men
ligesom for Brændevinsbrændernes Vedkommende ser man Datidens Kjøbenhavn udrustet med en
paafaldende stor Arbejdskraft i denne Virksomhed; og selv om der i hine Tider kunde produ
ceres langt mindre i Forhold til Antallet af arbejdende end nu til Dags, giver dette dog et
interessant Bidrag til Forstaaelse af Forbrugsforholdene i det gamle Kjøbenhavn.
1 noget større Stil arbejdede B a g e r n e , med gennemsnitlig 3 Arbejdere. Her har
det moderne Kjøbenhavn ikke forandret Præg i samme Grad som ved Bryggerierne; selv om
der findes en Del meget store Bagerier, kender Industritællingen dog ikke faa, der arbejde
helt uden Medhjælpere. Og medens det daværende Kjøbenhavn havde stærk Brug for Bryg
gere og Brændevinsbrændere, var der her snarest forholdsvis mindre Arbejdskraft. En Del af
Bagningen er vel dengang foregaaet i Hjemmet. Derimod er S l a g t e r n e forholdsvis ret talrig
repræsenterede i Datidens Kjøbenhavn.
Hvad S k o t ø j s fabrikationen angaar, er Udviklingen herhjemme gaaet stærkt i Ret
ning af Storproduktion. Industritællingen opviser 21 Skotøjsfabriker med 1140 beskæftigede
Personer, 3 af dem havde over 100 Arbejdere hver; det drejer sig altsaa her om tildels meget
betydelige Virksomheder. Men paa den anden Side er i dette Fag meget blevet ved det gam le;
endnu arbejdede i 1897 over Halvdelen af Skomagerforretningerne uden Medhjælp, og en
Femtedel havde kun en Arbejder hver. Tildels gælder noget lignende S k r æd e r n e ; ogsaa
her ser man vedblivende Vidnesbyrd om den gammeldags Arbejdsordning, men til Gengæld
findes der nogle enkelte meget store Bedrifter.
Ejendommeligt for Datiden var det store Antal, der levede af at lave P a r y k k e r ,
forholdsvis langt flere end i Nutiden.
Hvad B y g n i n g s h a a n d v æ r k e t angaar, er Billedet selvfølgelig mere uklart, fordi
der trods Langsomheden ved Genopførelsen af de ødelagte Kvarterer dog maatte være en De
Efterspørgsel efter Arbejdskraft. Endnu havde Murerfaget dog forholdsvis mindre Arbejdskraft
end Kjøbenhavn i 1897, og det samme gælder Snedkerne, og ganske særlig Malerne, medens
Tømrerfaget var forholdsvis bedre forsynet, ligesom der ogsaa i Sammenligning med Nutiden
var ikke saa faa Kleinsmede og Grovsmede, idet Arbejdsdelingen her har givet sig Udslag i
Dannelsen af helt nye Fag indenfor Metalindustrien, som delvis overflødiggøre de gamle Fag.
Interessant er det at se, at det gamle Kjøbenhavn nøjedes med forholdsvis langt færre Vogn-
mænd og H y r e k u s k e end i vore Dage, til Trods for, at der ogsaa her er udskilt helt nye
Fag, indenfor Jernbane- og Sporvejsvæsenet osv. Kjøbenhavn raadede i 1728 kun over c. 140
Personer indenfor Vognmands- og Hyrekuskefaget, medens man i 1901 talte c. 2800, altsaa
tyve Gange saa mange. Til Gengæld var der i hine Tider forholdsvis langt flere Sø f o l k og
F i s k e r e ; baade for Orlogs- og Koffardiflaadens Vedkommende prægedes Folkelivet dengang
langt mere end nu af, at Kjøbenhavn er en Søstad.
Angaaende K v i n d e r n e s Erhvervsliv afgiver Oversigten som nævnt forskellige
Vidnesbyrd. Foruden 384 Kvinder, der leve af at sy, spinde og vaske, ser man 96 Kvinder
optræde som Indehavere af Bedrifter, der ellers er forbeholdt Mændene. tallet er snarest noget for
højt. Det er vel ofte Enker, der har faaet Lov at fortsætte Mandens Profession som Indehavere af
en Del af „Embedet“. Virksomheden synes sædvanligvis at have været stærkt begrænset, alt i
alt har de kun havt 50 Arbejdere boende i Hjemmet; men det er muligt, at de i højere Grad
end Mændene har havt Medhjælpere, der boede udenfor Huset, maaske med egen Husstand.
vi*