52 / 547
Fraregner man atter de tre sidste Erhverv i Tabellen Side 42, vil man se, at af de
c. 1600 Bedrifter var over 500 „ a f b r æ n d t e “, altsaa omtrent en Trediedel. Dette stemmer
ikke ilde med de tidligere anførte Oplysningers om Brandens Ødelæggelse. Enkelte Fag var
det gaaet forholdsvis stærkt ud over, saaledes Bryggerne (ikke mindre end 27 Bryggergaarde
havde ligget paa Nørregade), af Skomagerne havde adskillige boet i Klosterstræde, der hørte
til de Gader, som var hærgede af Ilden. Mindre var det gaaet ud over Høkerne og Øltapperne.
I Protokollen kan man ofte se Oplysninger om, hvorvidt de paagældende har A r b e j d e
e l l e r i k k e . Hvis det drejede sig om et „Mandtal“, optaget under mere normale Forhold,
vilde dette selvfølgelig frembyde overordentlig stor Interesse, men i den Overgangstilstand,
hvori Byen befandt sig i 1728, har saadanne Oplysninger ringere Beviskraft.
Der var
alt i alt 72, om hvem det oplystes, at de var uden Arbejde, men det er muligt, at Tallet har
været en hel Del større, da det af de øvrige, der bo for sig selv, kun siges om 50, hos
hvem de har Arbejde. I hvert Fald er det ikke nogen paafaldende lille Arbejdsløshedi Sammen
ligning med Nutiden, 3 til 4 pCt. af Arbejderne har efter disse Oplysninger gaaet ledige. De
arbejdssøgendes Antal fordelte sig ret ulige paa de enkelte Fag; saaledes var der temmelig
mange hos Bagere, Bryggere og Skrædere, men slet ingen hos Smedene.
Henimod Halvdelen af de Svende, der boede for sig selv, v a r F a m i l i e f æ d r e ;
det var i det Hele smaa Hjem, med gennemsnitlig 3x/3 Medlemmer i hver Husstand, medens
de gifte mandlige Hovedpersoner havde over 4, og selv med Fradrag af Tjenestepigerne talte
gennemsnitlig 33/4 Personer i deres Husstand. En lignende Forskel vil man finde, naar man
undersøger Fordelingen indenfor Haandværker- og Industriklassen som Helhed. Endnu mindre
end Svendenes var ganske naturligt E n k e r n e s Husstand, med gennemsnitlig ikke 3 Med
lemmer i hver; af Syerskerne, Spinderskerne og Vaskekonerne var endelig en stor Del enlige
Kvinder, eller de havde kun en ubetydelig Husstand, saa at der paa hver af disse Personer i
Gennemsnit kun faldt 2/3 Forsørgede. I vore Dage tager Billedet sig en hel Del anderledes
u d ; af Hovedpersonerne er forholdsvis færre gifte, af Medhjælperne langt flere, og Arbejdernes
Husstand er gennemgaaende ligesaa stor som Arbejdsgivernes. Den store Klasse af Syersker,
som tæller en Hærskare paa 11,000 Mennesker, bestaar endnu mere end i hine Tider af enlig
stillede Mennesker, med alt i alt kun 3000 Forsørgede.
Der vilde sikkert være mange andre Emner, som det kunde være ønskeligt at belyse
i denne Sammenhæng; hvad her er meddelt, turde dog være tilstrækkeligt til at vise
nogleaf
Hovedejendommelighederne ved hine Tiders Samfundstilstande, og til at oprulle et Billede af
Livet paa Holbergs Tid i Danmarks Hovedstad, det Kjøbenhavn, der senere har været Genstand
for en saa rivende Udvikling og som for længst er traadt ind i Storstædernes Række, men
som paa hin Tid endnu havde det samme stillestaaende, smaatskaarne Præg, som de fleste
Byer havde i det 18de Aarhundrede.
4 4 *
BEMÆRKNINGER OM BEBOELSES- OG BEFOLKNINGSFORHOLD I KJØBENHAVN OMKRING 1728.