12 / 128
5
Grad blive svækket, hvis man gennemførte en væsentlig
Forrykkelse opad af Laanegrænsen, af de 60 % af Ejen
dommenes Værdi i Handel og Vandel, der nu engang
for den offentlige Mening stod som en Garanti for For
eningernes absolute Soliditet. Og selv om man ikke paa
Forhaand vilde opgive Muligheden af at faa Kreditfor
eningerne, Regeringen og Lovgivningsmagten til at sam
tykke i en saadan væsentlig Forhøjelse af det gennem
snart halvhundrede Aar fastholdte Laanemaximum, var
del givet, al en saadan Forandring vilde kræve betyde
lige Nydannelser indenfor Kreditforeningerne. Med den
udvidede Laanegrænse maatte man sikkert ind paa en
Slags Zone-System i Belaaningen af den enkelte Ejen
dom; for den sidst prioriterede Del af Laanet maatte
kræves forhøjet Risikopræmie i Form af Forhøjelse af
Indskud og Bidrag til Reservefonden, en forhøjet Rente
af de forhøjede Laan betingede en ny Type Kasseobli
gationer, og det var med Hensyn til Udmaalingen af den
Del af Laanene, der oversteg 60% af Værdien, tvivlsomt,
om man kunde slaa sig til Ro med de Metoder og den
Praksis, som havde vist sig fyldestgørende og forsvarlig
under den lavere Laanegrænse. Naar saaledes Organi
seringen af den københavnske sekundære Realkredit
under alle Omstændigheder vilde kræve nye og særlige
Foranstaltninger iværksatte, ansaa man det, som Efter
tiden har vist med Rette, for rigtigst, at disse blev fore
tagne indenfor en Forening, der alene arbejdede med
disse Opgavers Løsning for Øje.
Den 25. April 1895 behandlede Direktionen den første
Laanesag, og den 2. Maj 1895 udbetaltes det første Laan.
I Foreningens tre første Regnskabsaar, altsaa indtil 31.
Marts 1898, udbetaltes ialt 244 Laan til samlet Beløb
3,744,500 Kr., et Resultat, der, naar henses til den stærkt