HypotekKobenhavn

lig forbedres, var det klart, at Foreningen maatte sygne

hen og aldrig vilde kunne naa nogen Betydning. Dette

var saa meget mere føleligt, som disse Vanskeligheder

ikke var de eneste, Foreningen i hin Periode maatte kæmpe

med. Den fremherskende Stemning mod den nye Virk

somhed var Uvilje og Mistillid. Forudseelig og forudset var

Modviljen i de paa Foreningens vordende Omraade ind

flydelsesrige Kredse, der havde beskæftiget sig med den ind

bringende og ret farefri Forretning at anbringe private Ka

pitaler i københavnske 2den Prioriteter. Af større Betyd

ning var den udbredte Tvivl om, at Foreningens Program

lod sig gennemføre, om Soliditeten af de af den udstedte

Obligationer. Man gik ud fra, at Foreningen umuligt

kunde undgaa betydelige Tab og troede, at det solidariske

Ansvar — der i Foreningen benævnedes det kollektive

Ansvar, da Ansvaret netop har til Særkende, at det ind

tales pro rata — vilde skræmme alle solide Debitorer

og gode Panter bort. At den af saadanne Betænkeligheder

og Ængstelser følgende Tilbageholdenhed kun var et Be

gyndelses- og Overgangsfænomen, der paa ganske tilsva

rende Maade havde gjort sig gældende overfor de be

gyndende Kreditforeninger, og at det vilde blive virk

ningsløst, efterhaanden som Foreningen udfoldede sig,

betragtedes vel som givet, men meget alvorligt var det,

at en meget betydelig Utryghedsfølelse overfor Forenin

gen ogsaa havde gjort sig gældende indenfor Lovgiv

ningsmagten, hvis Støtte Foreningen, som ovenfor an

tydet, umuligt i Længden kunde undvære.

Efter adskillige tidligere frugtesløse Henvendelser fra

Direktør Heins Side indgav Direktionen den 3. August

1895 et Andragende om Ret for Foreningen til at ud

stede stempelfri Ihændehaverobligationer. Det syntes na

turligt at indgive dette Andragende til Indenrigsministe