13 / 128
()
begrænsede Tilslutning, Kreditforeningerne i deres første
Aar havde vundet, maatte kaldes respektabelt, og som
kunde inkasseres som Bevis for, at Foreningens Opret
telse havde været betimelig og de af den tilbudte Laane-
vilkaar antagelige. Dette saa meget mere som der i de
offentliggjorte Aarsberetnin-
ger med fuld Føje klagedes
over de store Vanskelighe
der, som Stempellovgivnin
gen lagde i Vejen for IJd-
laansvirksomheden og den
overordentlig
besværlige
Forretningsgang, som der
ved blev Foreningen paa-
tvungen. Thi ikke alene nød
Foreningen ikke godt af den
ved Lov af 20. Juni 1850
Kreditforeningerne
givne
Ret til at udstede Kasseobli
gationer til Ihændehaveren
uden Brug af Stempel hver
ken ved Udstedelsen eller
ved senere Transporter paa
Navn, det var den efter Stempelloven forment overhovedet
at udstede saadanne Ihændehaverobligationer*). At de
af Foreningen udstedte Gældsbeviser, de saakaldte Partial
obligationer, i hvilke Laanene udbetaltes, var stempelplig
tige som alle andre rentebærende Gældsbreve, var kun en
*) Da Stempelloven paa den anden Side tillod, at Kasseobligationer,
der var udstedte i Udlandet, indførtes og omsattes mod en Stempelafgift
ved Indførelsen, kunde, saafremt en hensigtsmæssig Stempelbegunstigelse
ikke kunde opnaas, den barokke Tanke, at Københavns Hypotekforening
oprettede et Kontor i Malmø, hvorfra Kasseobligationerne emitteredes
ikke paa Forhaand afvises.