59 / 85
Lungetæring stødte til, hjertet blev svagt - og endelig ramtes han af
et hjernetilfælde, og kun 54 år gammel døde han natten mellem den 11.
og 12. december 1874.
En lang lidelseshistorie, men også et usædvanlig virksomt liv var til
ende. Han var en af de sidste af en borgertype, der havde betydet så meget
for byens og landets udvikling i det 19. århundrede - disse mænd, der
stod med den ene fod i håndværket og den anden i industrien.
Den 19. december blev han begravet fra den tysk-reformerte kirke, til
hvis ledende medlemmer han hørte.
I 1848 var der dem, der havde skumlet over, at han med sit patriotiske
sindelag ikke følte trang til at forlade denne kirke, men man gjorde sig
skyldig i en misforståelse. Schwartz’erne tilhørte ikke St. Petri tyske me
nighed, der jo kun hvad sproget angår er forskellig fra den danske folke
kirke, men derimod den tysk-reformerte kirke, der havde sine specielle
dogmer, med hvilke slægten var opvokset, og som den omfattede med
ærefrygt.
Det var kun naturligt, at både dagspressen og fagpressen i stærke ord
understregede det tab, dansk kunstindustri og vort offentlige liv havde
lidt ved Johan Adam Schwartz’ død.
59