Det ville være romantisk, om man kunne fortælle, at en af Schwartz-
erne var faldet i snak med ham under et besøg på Alléenberg, men noget
dokumentarisk findes der ikke herom. Som så mange af trækfuglene fra
syden fik han i alt fald lyst til at blive i København og drive sit håndværk
her. Der var intet mærkeligt i, at han kom i forbindelse med I. G. Schwartz
& Søn. Ikke blot var det jo et af byens førende drejerfirmaer, men fami
lien kom fra Tyskland, og takket være dens dybe trofasthed overfor den
tysk-reformerte menighed, hvor både fader og søn hørte til de ledende,
talte hele familien trods det urokkelige danske sindelag med stoi lethed
det tyske sprog.
G. L. Griessing indledte sine mange og lange arbejdsår i Sværtegade og
blev ikke blot den første mand i værkstederne, men blev mester for en
række arbejder, der skulle hæve I. G. Schwartz & Søns navn til nye
højder.
København var jo den gang ikke større, end at rygtet om ^kursændrin
gen hos I. G. Schwartz & Søn hurtigt bredte sig og trak et helt nyt pub
likum til butikken i Sværtegade, men at blive et internationalt kendt
kunstdrejerfirma var naturligvis noget andet.
Det måtte ske gennem deltagelse i store, internationale udstillinger.
På verdensudstillingen i London i 1851 og i Paris 1855 var I. G. Schwartz
& Søn ikke med - enten man nu ikke havde erkendt sådanne udstillingers
betydning eller ikke følte sig moden til at udfordre en sådan konkurrence,
som en verdensudstilling måtte byde på, men på udstillingen i London i
1862 deltog man til gengæld på en såre opsigtsvækkende måde.
Den fornemste udstillingsgenstand var et bøifelhorns drikkehorn ud
ført efter tegninger af professor Peters, med hvem firmaet havde et intimt
samarbejde, og smukt tog det svungne horn sig ud med scener af Vøls-
ungernes saga i indlagte elfenbens-basrelieffer.
Det vakte almindelig glæde i firmaet, da der fra London kom medde
lelse om, at »Prins Napoleon havde købt hornet«.
Denne prins Napoleon, der her pludselig dukker op i I. G. Schwartz’
historie, var en søn af Napoleon I ’s broder Jerome og bar det stolte navn
Napoleon Joseph Charles Paul, men mand og mand imellem kaldtes han
aldrig andet end prins »Plon-Plon«, eller kort og godt »Plon-Plon«.
Det kan naturligvis være en forvrængning af Napoleon, men det kan
også være en hentydning til hans deltagelse i Napoleon IIFs krige. Poli
tisk spillede han en vis rolle under det andet kejserdømme ved at prøve
på at trække kejseren til venstre. Ikke desto mindre blev han udvist efter
56