52 / 85
»gjennem trofaste Venners Stemme at erfare, at man dog muligen ogsaa
har ydet sit om end lille Bidrag til det store Maal: Fremskridt og Udvik
ling«.
Stor som Johan Adam Schwartz’ indsats i det offentlige liv var, så var
etablissementet i Sværtegade dog grundlaget for hans eksistens og inde
haver af ærespladsen i hans hjerte.
Det var jo først som faderens kompagnon og derefter som eneinde
haver, at han kom til at gøre sin gerning. Og sjældent er vel et firma un
dergået så betydende forandringer som I. G. Schwartz & Søn under hans
hænder.
Det har allerede været understreget, hvorledes faderen først og frem
mest havde lagt vægt på det kirurgiske instrumentmageri, fiskebensfabri
kationen og paraplyfabriken, hvortil så senere kom forarbejdelsen af alle
mulige slags kamme.
Af datidens avertissementer og cirkulærer kan man se, hvor næsten
enerådende etablissementet oprindelig var på de kirurgiske instrumenters
område.
Efter århundredets midte opstod der imidlertid en række specialister
i forarbejdelse af disse ting, og med dem havde man i Sværtegade svært
ved at konkurrere.
Selv efter I. G. Schwartz’ død i 1864 forarbejdede man dog stadig in
strumenter til kirurgisk brug, og meget typisk finder man i ugeskrift for
læger for den 28. Juni 1873 en lang artikel om noget så mærkeligt som et
apparat mod skrivekrampe, og med fuld henvisning til, at det er hos
kunstdrejer Schwartz, det fås. Nogen adresse opgives ikke. Den betragtes
som kendt af enhver københavner.
Fabrikationen af hornkamme blev truet af de nyopdukkede gummi
kamme, der naturligvis kunne sælges meget billigere. Hvalbarderne blev
sjældne og steg fantastisk i pris, og selv paraplyfabrikationen led under
den stigende import fra Tyskland og England.
Man må ikke tro, at man passivt lod al denne konkurrence skylle hen
over etablissementet. Man sørgede først og fremmest for at rationalisere
og modernisere. Det er allerede nævnt, hvorledes man i 1857 opstillede
en af de første dampmaskiner i København.
Fiskebenenes fordyrelse søgte man at modarbejde med opfindersnilde,
og så længe paraplyen havde den form, man da kendte, og kvinderne havde
brug for disse varer til deres krinoliner og andre påklædningsindfald, var
der jo noget at kæmpe for.
52