Drikkehornet, der blev skænket til den senere Oskar II i Stockholm.
delser indenfor den københavnske industriverden var han i stand til at
yde den ubetalelige tjenester. Det er da kun retfærdigt, at en af gaderne
med foreningens huse bærer hans navn.
Det var med den offentlige indsats, der her kun er skitseret, bag sig, at
han stod overfor deputationen. Næsten ydmygt tog han mod hædersgaven
og de mange hædrende ord, og det kneb for ham at finde det svar, der skulle
udtrykke, hvad han følte.
Men i ensomheden i sin store lejlighed fandt han atter mælet, og i en
rundskrivelse til de medborgere, venner og arbejdere, der havde skænket
ham legatet, takkede han for den lige så store som ualmindelig glædelige
overraskelse, man havde beredt ham. »Det er velgørende«, skriver han,
50




