30 / 133
SILDEBAADEN
H vo r nu Motorbaaden glider
Lang s K analen s stengraa Sider,
L a a i længst forsvundne T ider
B yen s første Havn.
H vo r den vid t befarne, kække
V ik ing rolig kunde lægge
S ig fo r Anker med sin Snekke
V e d sin Fødestavn .
F o r a t læske sig ved Kilden,
F o r at varme sig ved Ilden,
F o r at mætte sig med Silden
O g ta ' Konen i sin Favn .
O g ad mange nye V e je
E r det lille F iskerleje
B leve t til vo rt d yre E je,
Gamle København.
L o v og priset væ re Silden,
Den v a r nemlig Rigdomskilden,
N a a r han ikke v a r i Ilden
Land og Folk til Gavn .
Sidenhen ad mange V e je
H a v e t gav sit dyre E je
T il det lille Fiskerleje,
Som gav Stedet N avn .
Endnu møder V ikingæ tten
F r a Skovshoved og fra Sletten
I sin B a a d med Sildedrætten,
F y ld t fr a R o r til S tavn .