36 / 133
/
V A A R E N
V a a ren kom fejende ind over Staden,
F ag e r og frisk i et luftigt Gevand t,
Spred te et festligt Humør over Gaden,
Lo , saa hver klynkende M ine forsvandt.
Blæsten kom susende ind gennem Byen ,
Duftende rent a f det muldfriske Land.
Hø jt over Tagene sejlede Skyen
Flammet og flosset, med solgylden Rand.
Solen brød sejrende frem gennem Taagen,
H ilste F a rv e l til den flygtende Sk y .
Fuglene kvidred', Naturen v a r vaagen,
K ald te det døde til L ive paa ny.
B y en fik F a rv e a f v a a rly se Dage,
H aabe t b lev genfødt i falmede Sind,
M odet og Ungdommen vendte tilbage,
B lodet fandt V ej til den smilende Kind.
Sjæ len, som søvnig til Jorden v a r lænket,
L e t og befriet mod Himlen sig svang,
Toner, som længe i Glemsel v a r sænket,
F y ld te N aturen med jublende Sang.
Signede V a a r , dine lysende Ø jne
M øder vort Sind med et dragende B lik,
K a ld e r p aa Glæden og vækker forfløjne
Længsler til L ive med himmelsk Musik.
Frederiksberg Have.