Tli. B ergh .......................... 5 Rigsdaler.
Em. Bærenlzcn & Co. . . . 10
C. F e rs iew ......................... 10
A. Hansen ....................... 5
—
I. Møller .......................... 5
—
J. L. Sivertsen . ................10
—
F. W. So lem .................... 5
—
J. W. Tegner og Kittendorf 5
Ialt ejede Sliftelsesfondet den 29. Maj
1807 en Kapital af 676 Rigsdaler 2 Mark
og 3 Skilling.
I de første Aaringer synes Foreningen
at have ført en temmelig rolig Tilværelse,
og Med lemsan lal let, som ved dens Stif
telse i 1857 talte 37 Medlemmer, var i
1859—60 gaael op til 45 Medlemmer. Men
efter del Aar gaar det stadig ned ad
Bakke med Medlemsanlallel, allerede i
Aaret 1860—61 er der en Tilbagegang paa
0 Medlemmer. Og i Krigsaar.el 1861 be
stod Foreningen kun af 32 Medlemmer,
og af disse var ikke mindre end 11 ind
kaldte til Krigstjeneste. Men alligevel
ejede Foreningen, eller burde eje, i Maj
1867 en Kapital paa 1559 Rigsdaler 2Mark
og 4 Skilling. Den havde i de da for
løbne 10 Aar udbetalt i Sygepenge til 49
Medlemmer 589 Rigsdaler 3 Mark, og i
Begravelsespenge til 8Medlemmers Efter
ladte 259 Rigsdaler 3 Mark og 12 Skil
ling.
Da Foreningen blev dannet og dens
Love og Vedtægter udarbejdede, var disse
ikke saa gode eller fuldkomne, som dem,
den nu styres efter. Hvad der jo var
ganske naturligt, da den var det første
Skridt paa Organisationens Vej og dens
Ledere vel næppe synderlig bevandrede
paa det Omraade. Saaledes som Syge
kassen nu er ordnet, drager den el skarpt
Skæl mellem Formand og Kasserer. Kas
sereren foretager vel Udbetalingerne,
men Formanden anviser dem, og uden
Anvisning fra Formanden maa ingen Ud
betaling finde Sted. Den Gang var det
anderledes, man slog uden videre de to
Poster sammen, og Formand og Kasserer
forenedes altsaa i én Person, den tid
ligere nævnte II. Tb. Hansen.
Der var ogsaa en anden Forskel mel
lem da og nu, som er værd at lægge
Mærke til. Nu vælges der Repræsen
tanter, som overfor Bestyrelsen varetager
Medlemmernes Tarv. De danne ikke blot
en kontrollerende Myndighed, de danne
en bevilgende, og ingen af Foreningens
Penge kan hæves af Formanden eller
Kassereren fra det Bankinstitut, hvori
de er indsatte, uden at en af Repræsen
tanterne følger med og kvitterer for den
optagne Sum. Den Gang var det som
sagt anderledes, Formands- og Kasserer-
posten var staaet sammen, og Bestyrel
sen bestod foruden denne af 2 Medbesty
rere, hvis Hverv del var at føre Tilsyn
med de Syge, omdele Sygepenge og føre
Kontrol med Foreningens Midler og
Regnskab. Af hvad Beskaffenhed denne
Kontrol overfor Formanden har været,
skal vi snart komme til; al de ikke har
været Bindeleddet mellem Medlemmerne
— a