Provinserne kun ganske enkelle, hvad der
var ganske naturligt, da Lilhografien eller
Stenlrykkerkunslen ikke var mere end
ea. (30 Aar gammel, idet, som bekendt,
Bøhmeren Aloys Sencfelder i 179(3—98
opfandt samme. Her lil Danmark kom
den først i Aaret 1812 ved en Tysker
Ileinrick Wensler. Af lithografiske In-
stituter var der her i København i 1857
en halv Snes Stykker, og Foreningen
talte ved sin Stiftelse 37 Medlemmer.
De Oplysninger, vi har om Foreningens
Virksomhed i de første 19 Aar, er ikke
mange, da der ikke blandt Foreningens
Ejendele findes noget Eksemplar af de
første Love eller nogen Forhandlings
protokol. Kun Regnskabsprotokollen og
nogle løse Regnskabsblanketler har staaet
lil vor Raadighed. (Dog er det senere
ved Velvilje fra cl af de ældre Medlem
mers, IIr. Emil Jørgensens Side, lykke
des os al komme i Besiddelse af el Eks
emplar af Lovene fra 1860). Derfor er
Beretningen i den Periode ikke saa fyl
dig og indholdsrig, som ønskeligt var.
Men vi har søgt .at skaffe øs saa megen
Underretning blandt de ældste nulevende
Medlemmer som muligt, og efter de Op
lysninger, vi har indhentet i Forbindelse
med de daværende Regnskaber, har jeg
søgt at danne et lille Billede af Forenin
gens Liv og Virke i de forløbne Aar.
Der eksisterede ikke nogen Forening
hverken i den ene eller anden Retning,
indenfor Faget herhjemme før 1857. Men
adskillige Kolleger havde dog af og lil
følt Trang lil al komme sammen og lil-
bringc nøgle Timer i hinandens Selskab
under harmløs Skæmt øg Munterhed. Og
blandt disse var Hr. II. Tb. Hansen, som
fandt, at Tiden var inde lil at danne en
Forening, hvis Formaal var at hjælpe
og støtte Kolleger i Sygdomstilfælde og
ved Dødsfald. Denne Tanke vandt Bi
fald hos adskillige Kolleger, og paa et
Møde, som blev afholdt i et, for mange
Aar siden nedrevet Traktørsted, som laa
paa Hjørnet af Nørrebros Ravelin og
Farimagsvejen, blev „Den lithografiske
Forening” stiftet. Den lalle, som før
nævnt, 37 Medlemmer, øg den første Be
styrelse kom lil at beslaa af D’Hcrrcr
11. Th. Hansen, søm baade var Formand
øg Kasserer, øg G. II. Hillebrandt øg
I. G. Røsen hagen som Medbestyrere,
og som Revisorer Busclimann og A.
Krøckcr. Repræsentanter fandtes der
ingen af den Gang, først i Aaret 187(3
nævner Bøgerne saadanne. Denne Man
gel blev lil slør Skade før Foreningen,
som senere vil blive omtalt.
Foreningens Formaal var:
„At danne et Samfund af Lithografer
og Stentrykkere, der ved regelmæssige
Sammenkomster søge at tilvejebringe en
nærmere Sammenslutning øg el ven
skabeligt Forhold mellem hinanden; at
sikre Medlemmerne en Udbetaling i Syg
doms- og Dødstilfælde, øg at virke lil
Oprettelsen af en Sliflelse for aldrende
Medlemmer af Foreningen, saml disses
Enker.”