328 / 540
Endvidere er der d å r lig e muligheder fo r a t være med t i l a t bestemme, hvad
v o res børn sk a l lære i b ø r n e in s titu tio n og sk o le .
D ette og meget andet er vores dagligdag i Røde Rose, selvom vo res a k t i v i
t e t e r har bødet l i d t på d e t. Forholdene er de samme mange andre ste d e r i la n
d e t.
Umiddelbart syn tes d et svært a t komme t i l a t snakke med naboerne om a t
lø s e problemerne, og v i havde ingen n a tu r lig e in te r e s s e o r g a n is a tio n e r , der
sam tid ig havde en fo r n u ftig g eo g ra fisk afgrænsning, t i l a t s t ø t t e os i kravet
om r im e lig e r e fo rh o ld i k v a r te r e t.
In itia tiv g r u p p e n fand t ud a f , a t s k u lle der gøres n o g et, og d et var t v in
gende nødvend ig t, måtte den gøre d et s e l v , og den g ik i gang med a t undersøge
lo v g ivn in g en og de r e ttig h e d e r , v i har.
HVILKE RETTIGHEDER GIVER LOVEN, STATEN OG KOMMUNEN OS FAKTISK?
Anvendelsen a f de nødvendige lov e v i s t e s ig h u r tig t a t byde på problemer.
D els er d et svært a t fo r s tå j u r is t s p r o g e t , og d e ls v is e r mange lov e s ig a t
ind eholde uk lare og tv e ty d ig e bestemm elser, der ikke på nogen måde præ ciserer
v o res r e ttig h e d e r som beboere. Meget har d erfo r v i s t s ig a t afhænge a f lov en s
a dm in istr a tio n og dermed a f h v ilk e økonomiske in t e r e s s e r , enk eltp erson er e l l e r
grupper, der er i stand t i l a t udøve den nødvendige p r e s sio n .
se e v t . s . 491
Loven s ig e r om gårde: der ska l " sik re s ophold sareal fo r beboerne" (men
ikke hvor m eget). Ejerne kan få økonomisk s t ø t t e t i l gårdrydning ( b i l l i g e lå n ).
Kommunen kan påbyde e jern e a t lav e gårdrydning.
I p r ak sis v is e r d et s i g , a t Københavns kommunes budgetter fo r årene 73 /7 4 ,
74/75 og 75/76 er så små, a t de knap t i l l a d e r 18 gårdsaneringer bland t Køben
havns u t a l l i g e karreer. Endvidere er mængden a f tek n isk a dm in istr a tiv t p e rso
n a le på gårdrydningskon toret fo r l i l l e . Siden bestemmelserne om gårdrydning
tr å d te i k r a ft i 1969 er der ud ført omkring 10 gård saneringer. Over e t h a lv t
hundrede ansøgninger fr a karré-kommiteer og e je r e s tå r på v e n t e lis t e n . I a lt 3
karreer i Røde Rose har f å e t godkendt deres egne p r o je k te r , men arb ejd et er
kun påbegyndt i Odinsgården og f ø r s t e f t e r t r e års meget a k tiv in d sa ts a f kar
reens beboere.
se e v t . s . 507
Loven s ig e r om in s t it u t io n e r : "kommunalbestyrelsen skal sørge fo r , a t der
er d et nødvendige an ta l p lad ser på d a g in s titu tio n e r " .
In stitu tio n sg r u p p em e s h is t o r ie r i k a p ite l II dokumenterer, a t v i ikke har
d et t ils t r æ k k e lig e an ta l p lad ser i Røde Rose. Kommunen dokumenterer d et s e lv i
d is p o s itio n s p la n fo r s la g e t fo r Dagmarsgadeområdet, men der a n v ises ikke konkrete
f o r s la g og penge t i l nye in s t it u t io n e r . Ydermere v i l kommende in s t it u t io n e r
kunne bruges a f a l l e i København, sa v i s ta d ig kan r is ik e r e a t måtte r e js e
la n g t fo r a t fin d e en p la d s.
Byplanloven gør d et t i l en p l i g t fo r enhver kommune a t udarbejde en byplan
fo r samlede b ebygg elser med mere end 1000 indbyggere - inden fem år e f t e r lo -