339 / 540
338
De v æ s e n tlig s te r e s u lt a t e r a f de 4 å rs samarbejde i Røde Rose er fø lg end e:
V i har o p r e tte t 3 se lv e je n d e b ø r n e in s titu tio n e r fo r k v a r te r e t: 1 vuggestue
1 in te g r e r e t i n s t i t u t i o n og 1 u d fly tterb ø rn eh a v e . Vedtægterne fo r d is s e i n s t i
tu tio n e r er også en s e j r fo r o s , men kun en h a lv s e j r . De e r nem lig ikke f o r
m elt godkendt a f kommunen. Det b e ty d er, a t in s t it u t io n e r n e godt nok i p r a k sis
fungerer e f t e r d is s e ved tæ g ter. Men d et b etyd er sam tid ig a t kommunen, når som
h e ls t kan s l å ned, ta g e vedtægterne op t i l behandling og fo r k a s te dem. Vedtæg
te rn e går nem lig ud o v e r, hvad de gældende r e g le r fa s tsæ tte r : Vedtægterne b e
stemmer b l . a . : I n s titu tio n e r n e sk a l kun ta g e børn fr a Røde R o se -k v a r te r e t. De
sk a l samarbejde indbyrdes og med k v a r te r e t iø v r ig t . De sk a l le d e s k o l l e k t i v t
a f foræ ldre og pædagoger, der i fæ lle ssk a b sk a l bestemme, hvordan i n s t i t u t i o
nerne sk a l fungere med hensyn t i l indhold og pædagogik.
F ritterg rupp en s kamp fo r a t få lo v t i l a t bygge e t fr itid s h jem på kommunens
grund b le v i s id s t e ø je b lik a f v i s t , og kommunen m edd elte, a t den s e l v v i l l e
bygge no g le m id le r tid ig e mobile i n s t it u t io n e r . Bygningerne ta g e s fr a Hudegrun-
den på V esterb ro . Tilmed b liv e r der m u lig v is t a l e om b l . a . børnehaver, hvor
d e t, v i især s tå r og mangler, er f r i t i d s i n s t i t u t i o n e r t i l de s tø r r e børn og
unge.
Det fo r h o ld , a t vedtægterne kun fungerer u form elt og på kommunens "nåde"
er e t eksempel på, a t v i i d e tte arbejde ikke v in d er e n d e lig e s e j r e , og a t v i
a l t i d s tå r i fa r e fo r a t b liv e f r a v r i s t e t v o res tilkænpede r e s u lt a t e r . F r i t t e r
gruppens h i s t o r i e er også e t eksempel på, a t v i b liv e r ud sat fo r f o r s k e ll i g e
angreb og fo rsø g på fo r r in g e ls e a f v o res fo rh o ld . De var længe i t ils y n e la d e n
de r e a l i s t i s k e fo rh an d ling er med kommunen om d eres p r o je k t, men b le v så o v er
rumplet a f e t p lu d s e lig t "nej" fr a kommunen.
Endnu e t r e s u lt a t i fo r b in d e ls e med in s titu tio n s g r u p p em e s arbejde e r , a t
kommunen har indrømmet, a t v i har fo r d å r lig in stitu tio n sdæ k n in g i Røde Rose
k v a r te r e t, målt i fo rh o ld t i l byen som h elh ed . Kommunen a ccep tered e r e e lt vo
r es argument fo r o p r e t t e ls e a f in s t i t u t i o n e r , id e t den g ik ind på a t b e tr a g te
k v a r te r et som en enhed. Kommunens f ø r s t e rea k tio n var a t b e t v iv le r ig tig h e d e n
a f v o res t a l fo r in stitu tio n sdæ k n in g en . Den næste var a t sæ tte den s t a t i s t i s k e
a fd e lin g t i l a t regne t a lle n e e f t e r . Her konkluderede man: "Det undersøgte om-
se e v t.
råde Røde Rose er i fo rh o ld t i l kommunen som helh ed d å r lig t fo r s y n e t med samt-
n r ‘ ^
l i g e in s t it u t io n s a r t e r . D ette v i l ikke ændre s ig ved e ta b le r in g e n a f de p lan
la g te in s t it u t io n e r e l l e r ved b e fo lk n in g su d v ik lin g en frem t i l 1980".
1 3 karreer har beboerne f å e t godkendt deres gå rd rydn ing sp rojek ter. Fore
lø b ig er kun en e n k e lt a f gårdrydningerne også s a t i gang. Det er u s ik k e r t,
se e v t .
hvornår de andre b liv e r s a t i gang.
Et r e s u lt a t i den fo r b in d e ls e e r , a t gårdrydningskon toret nu godkender p ro-
se e v t .
je k te r som er udarbejdet a f de lo k a le beboere e v t. med småændringer. Kommunens
e n d e lig e fo r s la g sendes endog t ilb a g e t i l godkendelse og kommentarer hos bebo
erne i karreen. Så led es er de godkendte p r o jek te r i nær overensstemm else med
beboernes fo r s la g . I fø lg e lov en har ejern e im id le r tid f o r r e t , h v is d e t lykkes
dem a t komme med e t fæ lle sp r o je k t.
I Fenrisgadesagen lykkedes d et beboerne a t fo rh in d r e , a t hu set b le v r e v e t
se e v t .
ned. Im id le r tid b le v d eres og k v a r te r e ts fo rh o ld a l l i g e v e l fo r r in g e t , id e t ny
b ygg eri ikke kunne fo rh in d res og konsekvenserne a f d et b le v , a t nabogrunden
b le v bebygget i 5 e ta g e r . Her var fø r 1 e ta g e s garager, så k v a r te r e t er nu b l e
v e t hø je re u d n y tte t. Der tiltræ k k e s dermed også mere t r a f i k , d e t o f f e n t l ig e
b ila g
s . 434
s . 57
s . 491
s . 121