361 / 540
360
8
OPRETTELSEN
Ligesom vuggestuer og børnehaver opretter man også f r itidshjem og fritidsklubber e fte r §
65
og
66
i loven om
bøme- og ungdomsforsorg.
Hvis man køber, opfører e lle r selv ombygger fast ejendom
t i l en børneinstitution, skal man betale
2
,
4
%af byggee lle r ombygningsudgiften. (Andelen bliver hævet fra
1
,
8
%
t i l a p ril).
Lejer man sig derimod ind, og arrangerer det sådan, at
ejeren ombygger det e fte r initiativ tag ern es anvisninger,
så b liv er man " fri for at skulle skaffe pengene", da de
så b liv er b etalt h elt af staten og kommunen over in s titutionens husleje.
I begge tilfæ lde skal man skaffe
30
% af udgiften t i l den
del af institutionens løse inventar, som er uundværligt
for institutionen.
DRIFTEN
De offentlige tilskud t i l driften af Fritidshjem og F ritidsklubber er
80
%e fte r samme lovs §
71
stk.
2
. Det er
dog muligt at det b liver lavet om for Fritidshjemmene.
Den borgerlige regering har nemlig fremsat forslag om,
at forældrebidraget t i l Fritidshjemmenes d rift - der for
øjeblikket er omkring
80
kr. om måneden - skal stige med
5
% (fra
20
-
25
%) fra
1
. ap ril.
Forældrebidraget i Fritidsklubberne er uforandret
20
%-
men med dem forholder det sig sådan, at de har en tendens
t i l at repræsentere en lige så stor sum penge som i F ritidshjemmene - ca.
80
k r. - og det er jo ikke så mærkelig t, når man tænker på at det er det samme børnene får
der. Forældrene synes im idlertid t i t , at det er for meget
i klubben, for "der passer man jo ikke på børnene, på
samme måde som i Fritidshjemmet" - og det tvinger så
klubberne ud i et dilemma. For hvad skal man så gøre -
tilbyde børnene en ordentlig behandling, og se forældrene melde børnene ud - e lle r sætte kontingentet ned t i l
f.eks.
10
kr. og halv betaling for materialerne, så børnene dog i det mindste kan få et sted at lege..? Man har
mulighed for at søge "underskudsdækning" hos Socialstyrelsen (lovens §
71
stk.
4
) - e lle r hos kommunen, men
har ingen sikkerhed for at man får pengene.
FRITIDSHJEM ELLER FRITIDSKLUB ?
Spørgsmålet om hvad vi skal give børnene her i Røde Rose:
Fritidshjem e lle r -klubber, e lle r begge dele - det afgør
de forældre der går igang med at finde ud af hvad børnene
v il være bedst tje n t med, som supplement t i l hjemmenes og
skolens, gårdenes og gadernes udfoldelsesmuligheder. Måske kan der være lid t vejledning i: at reglerne for hvor
mange pædagoger der må være i forhold t i l an ta llet af
børn, kun er formuleret præcist for Fritidshjemmene, ganske som det er tilfæ ld et med egentlige krav t i l lokalerne. Fritidsklubberne er "åbne" in stitu tio n er i mere end
een forstand: kravene t i l dem er meget vagt formuleret,
når de overhovedet er der.
EN ORDENTLIG REDEGØRELSE
Vi er ved at være færdige med at udarbejde en oversigt
over hvordan man skal gribe en in stitu tion so p rettelse an
på den mest hensigtsmæssige måde - samtidig med at vi redegør for hvilke love og paragraffer der har med sagen
at gøre. Vi har kontrolleret og re tte t oversigten, så den
er i overensstemmelse med de praktiske erfaringer der er
gjort af den af områdets grupper, som stå r lige for at
have oprettet en Vuggestue.
Vi regner med at have oversigten færdig om kort tid , og
betragter det som en selvfølge, at den skal stå t i l rådighed for alle der er in teresseret i den. Får De den
ikke i løbet af et stykke tid , kan De hente den i Thorsgade, tirsdag, onsdag e lle r torsdag mellem k l.
18
-
20
.
FENRISGADE - NY BEBYGGELSE ?
Efterhånden som flere og flere samarbejder i området, får
vi kendskab t i l flere planer om ny bebyggelse. Et af de
sidste projekter vi har hørt om, er for karreen Tagensvej-
Hamletsgade-Fenrisgade-Heimdalsgade.
Efter planen skal der laves kontorer på
18.000
m og
200
boliger, hver på ca.
60
m^. Erhvervslokalerne skal placeres i et
7
-etagers hus langs Tagensvej, samt i et
11
-e ta -
gers hus langs Fenrisgade, medens boligerne skal placeres
i to
5
-etagers blokke langs Hamletsgade og Heimdalsgade.
Gården skal rumme
240
parkeringspladser. Disse skal overdækkes d elv ist, så der kan blive et fria re a l.
Bygherren kan im idlertid ikke komme t i l at udføre planen,
for en ejer i karreen v il hverken sælge e lle r være med i
projektet. Men han kan ansøge om at måtte udføre den delv ist, og det er hvad han har gjort - selv om han både kommer for tæt på de ejendomme der bliver ved at være der,
og tvinges t i l at droppe den overdækning der skulle udgøre
fria re a le t.
Man kan forstå ham - hvis man synes det er smart at tjene
på spekulation - men det er vanskeligt at forstå kommunen,
som ikke kan tilla d e sig at være ligeglad, når den godkender sådan en ansøgning. Den har im idlertid g jort det: Magistratens
4
. afdeling har godkendt at han nøjes med at
bygge langs Fenrisgade og Hamletsgade, samt halvdelen af
Heimdalsgade.
Med den godkendelse har Københavns Magistrats
4
. afdeling
kun gavnet een - bygherren. Hvem skulle det elle rs gavne - os der bor her og dem der skal fly tte ind i det ny?
Tænk på hvor mange vi er - på hvor få institutionspladser
der allerede er - på trængslen i posthuset, i sygekassen
o .s .v ., o .s.v .
Vi synes ikke kommunen har k laret det godt: Bygherren har
anmodet kommunens
4
. afd. om godkendelse af det beskårne
projekt, og den godkendelse har han fået. Men det kontor
i magistratens
4
. afd. som har givet tilla d e lsen , har ikke spurgt det kontor der skal tage sig af at ændre roderie t - planlægge udviklingen så byen kan blive god at bo
i - og som arbejder med det, også for det.her område, som
ansøgningen vedrører. Man har h eller ikke spurgt Vejdirekto ra te t, Trafikm inisteriets afdeling for motorveje, som
b l.a . arbejder med et motorvejsprojekt, der også omfatter
godsbaneterrænet.
Det ser ikke ud t i l at de enkelte afdelinger i kommunen
ser sig i stand t i l at løse de opgaver, som de er sat t i l
at varetage. Man har ikke bare ladet være med at spørge
hinanden, men man fo rtie r også hvad man foretager sig -
godkender projekter, laver færdige planer for byområder,
placerer motorveje i tætbebyggede kvarterer - øjensynligt
uden at bekymre sig om de konsekvenser, som deres beslutninger må få for de mennesker, som det egentlig drejer
sig om - og uden fo re stillin g om, at de måske også har en
mening.
Det v il vise sig om vi kan finde ud'af at gøre noget ved
"Fenrisgade" (det er tænkt færdigt i
1973
) - men een ting
kan vi være temmelig sikre på, og det er at der ikke sker
noget hvis vi ikke foretager os noget, for da v il tingene
blive ved med at udvikle sig i en retning som ingen bryder sig om, men som alle kan se: flere b ile r, mere støj
og snavs, samt længere og længere udsigter t i l , at vi kan
komme t i l at leve i en menneskevenlig by.