Previous Page  359 / 540 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 359 / 540 Next Page
Page Background

358

FRA FRISKOLEBØRHEASYL TIL FRITIDSHJEM OG FRITIDSKLUB

I slutningen af forrige århundrede - da Københavns h astig t

voksende industri begyndte at suge landbobefolkningen t i l

sig, dengang man grundlagde vosres nuværende boligproblem

ved at give grønt lys for spekulanternes grove udnyttelse

af arbejderbefolkningens boligproblem - da var der en flok

velmenende mennesker, der så med bekymring på børnenes udviklingsmuligheder i de små lejligheder og mørke baggårde.

Det eneste de im idlertid kunne finde på at gøre for at råde

bod på det var, at arbejde for oprettelsen af de frisko le-

børneasyler, hvoraf det første blev oprettet på Nørrebro

i

1874

under navnet Set. Stephans Arbejdsstuer.

En af de iv rigste forkæmpere for fr i sko lebørr.easylerne,

kammerherre Hennings, sagde engang i

1891

:"Vil man nu søge

at råde bod på de nuværende uheldige forhold, da må man have opmærksomheden henvendt på, at de børn, om hvilke her er

ta le , af hensyn t i l hele deres fremtidige bestemmelse, ikke

overlæsses med åndeligt arbejde udenfor skoletiden, men at

man i denne henseende holder sig t i l hvad skolen yder.

Den væsentligste opgave bør være., at skærme barnet mod

de farer der i moralsk henseende true det, og samtidig søge

at udvikle., drengene, så man kan se hvilket håndværk de

egne sig fo r., mens pigerne hør instrueres på en klar

og le t fa tte lig måde., om hvad der vedrører en fornuftig

tarvelig husholdning".

Han og hans venner holdt fanen h ø jt, og gjorde hvad de fandt

bedst. Der er grund t i l at mene, at de kunne have gjort sig

t i l talsmænd for en noget mere fremsynet vurdering af, hvad

børnene måtte være bedst tje n t med, men tilbage stå r, at de

dog var opmærksomme på problemet og prøvede at gøre noget

ved det.

Så sandt som udviklingen ikke stopper, fordi vi giver den

en forkert retning, så sandt er vores situation ikke den

samme som deres var dengang, men den ligner den rigtignok

meget, og ikke mindst når vi tænker på børnenes v ilk år.

Derfor er det nærliggende at spørge, om der er god grund

t i l at mene, at vi løser vores problemer på en mere betænksom måde end de gjorde.

3

Dengang havde kommunen ikke p lig t t i l at skulle medvirke

t i l løsningen af dens

7-14

årige børns miljøbestemte problemer, og det var så et af Henning's og hans venners arbejdsvilkår. På samme måde bliv er det da vores problem

at kommunen nu har p lig t t i l det, uden derfor at efte rleve den: medens det er almindeligt anerkendt at der skal

være fritidshjem spladser t i l mindst hvert

3

. af kommunens

7-14

årige børn, så har København kun plads t i l hvert

9

.

barn - og ingen planer for fremtiden. D ertil kommer så,

at den måde som vi driver fritidshjemmene på, er sådan,

at de lid t større børn ikke er gladere for dem, end at

de ønsker at forlade dem, og som regel får det gennemtrumfet omkring

12

-års alderen. Man formoder at de ønsker

at gøre det, dels p.g .a. pligten t i l være på fr itid s hjemmet når de er indskrevne, dels p.g.a. de begrænsede

muligheder som fritidshjemmet kan tilbyde.

Ingen kan være glade for det, men samfundet er trægt og

man har ikke fået gjort andet for at re tte på forholdet

end at indføre nok et institutionselem ent i bybilledet:

fritidsklubberne. Dem er man enedes om, at der skal være

så mange af, at hvert

4

. af kommunens

7-14

årige børn

skal kunne blive medlem, men der er kun plads t i l ca.

hvert

25

. af dem.

Fritidsklubberne ligner fritidshjemmene, men de er åbne

- børnene kan komme og gå som de har ly st når de er medlemmer - kontingentbetalingen er li lle og pædagogerne få,

samt ofte u tilstræ kkeligt uddannede, En situation der

ligner de tid lig ere friskolebømeasyler t i l forveksling.

Nu som dengang drejer det sig om et økonomisk og altså

politisk problem. Men hvad skal vi lade det betyde -/fo rholdet er jo , at det ikke er muligt at etablere en politisk enighed om at vi skal ordne os, så København kan

blive en bøme- og menneskevenlig by. Er der andet at

gøre, end at vi der bor her i Røde Rose samles - som andre v il kunne det i andre bydele - for at finde ud af,

hvordan vi skal klare de mest aktuelle lokale problemer?

Nogle kommuner er længere fremme end andre. Dét ser ud

t i l , at man har et fornuftigt forslag t i l løsning af f r i-

tidshjems-klubs-problemet et sted i Gladsaxe - og dermed

et forslag t i l en foreløbig løsning af et aktuelt boligproblem.

4