359 / 540
358
FRA FRISKOLEBØRHEASYL TIL FRITIDSHJEM OG FRITIDSKLUB
I slutningen af forrige århundrede - da Københavns h astig t
voksende industri begyndte at suge landbobefolkningen t i l
sig, dengang man grundlagde vosres nuværende boligproblem
ved at give grønt lys for spekulanternes grove udnyttelse
af arbejderbefolkningens boligproblem - da var der en flok
velmenende mennesker, der så med bekymring på børnenes udviklingsmuligheder i de små lejligheder og mørke baggårde.
Det eneste de im idlertid kunne finde på at gøre for at råde
bod på det var, at arbejde for oprettelsen af de frisko le-
børneasyler, hvoraf det første blev oprettet på Nørrebro
i
1874
under navnet Set. Stephans Arbejdsstuer.
En af de iv rigste forkæmpere for fr i sko lebørr.easylerne,
kammerherre Hennings, sagde engang i
1891
:"Vil man nu søge
at råde bod på de nuværende uheldige forhold, da må man have opmærksomheden henvendt på, at de børn, om hvilke her er
ta le , af hensyn t i l hele deres fremtidige bestemmelse, ikke
overlæsses med åndeligt arbejde udenfor skoletiden, men at
man i denne henseende holder sig t i l hvad skolen yder.
Den væsentligste opgave bør være., at skærme barnet mod
de farer der i moralsk henseende true det, og samtidig søge
at udvikle., drengene, så man kan se hvilket håndværk de
egne sig fo r., mens pigerne hør instrueres på en klar
og le t fa tte lig måde., om hvad der vedrører en fornuftig
tarvelig husholdning".
Han og hans venner holdt fanen h ø jt, og gjorde hvad de fandt
bedst. Der er grund t i l at mene, at de kunne have gjort sig
t i l talsmænd for en noget mere fremsynet vurdering af, hvad
børnene måtte være bedst tje n t med, men tilbage stå r, at de
dog var opmærksomme på problemet og prøvede at gøre noget
ved det.
Så sandt som udviklingen ikke stopper, fordi vi giver den
en forkert retning, så sandt er vores situation ikke den
samme som deres var dengang, men den ligner den rigtignok
meget, og ikke mindst når vi tænker på børnenes v ilk år.
Derfor er det nærliggende at spørge, om der er god grund
t i l at mene, at vi løser vores problemer på en mere betænksom måde end de gjorde.
3
Dengang havde kommunen ikke p lig t t i l at skulle medvirke
t i l løsningen af dens
7-14
årige børns miljøbestemte problemer, og det var så et af Henning's og hans venners arbejdsvilkår. På samme måde bliv er det da vores problem
at kommunen nu har p lig t t i l det, uden derfor at efte rleve den: medens det er almindeligt anerkendt at der skal
være fritidshjem spladser t i l mindst hvert
3
. af kommunens
7-14
årige børn, så har København kun plads t i l hvert
9
.
barn - og ingen planer for fremtiden. D ertil kommer så,
at den måde som vi driver fritidshjemmene på, er sådan,
at de lid t større børn ikke er gladere for dem, end at
de ønsker at forlade dem, og som regel får det gennemtrumfet omkring
12
-års alderen. Man formoder at de ønsker
at gøre det, dels p.g .a. pligten t i l være på fr itid s hjemmet når de er indskrevne, dels p.g.a. de begrænsede
muligheder som fritidshjemmet kan tilbyde.
Ingen kan være glade for det, men samfundet er trægt og
man har ikke fået gjort andet for at re tte på forholdet
end at indføre nok et institutionselem ent i bybilledet:
fritidsklubberne. Dem er man enedes om, at der skal være
så mange af, at hvert
4
. af kommunens
7-14
årige børn
skal kunne blive medlem, men der er kun plads t i l ca.
hvert
25
. af dem.
Fritidsklubberne ligner fritidshjemmene, men de er åbne
- børnene kan komme og gå som de har ly st når de er medlemmer - kontingentbetalingen er li lle og pædagogerne få,
samt ofte u tilstræ kkeligt uddannede, En situation der
ligner de tid lig ere friskolebømeasyler t i l forveksling.
Nu som dengang drejer det sig om et økonomisk og altså
politisk problem. Men hvad skal vi lade det betyde -/fo rholdet er jo , at det ikke er muligt at etablere en politisk enighed om at vi skal ordne os, så København kan
blive en bøme- og menneskevenlig by. Er der andet at
gøre, end at vi der bor her i Røde Rose samles - som andre v il kunne det i andre bydele - for at finde ud af,
hvordan vi skal klare de mest aktuelle lokale problemer?
Nogle kommuner er længere fremme end andre. Dét ser ud
t i l , at man har et fornuftigt forslag t i l løsning af f r i-
tidshjems-klubs-problemet et sted i Gladsaxe - og dermed
et forslag t i l en foreløbig løsning af et aktuelt boligproblem.
4