354 / 540
353
4
Uil ajerne ikke være mød, kan man henvende sig t i l
kommunen og få den t i l at påbyde ejerne at foretage
en gårdrydning. Beboerne
3
kal også i dette tilfæ lde
betale en del af rydningen over huslejen, men ejerne
kan få tilskud fra kommunen t i l fjernelsen af større
bygninger aom fx. værksteder, så den udgift skal ikke
betales af beboerne. Dot er altså en fordel øt få kommunen med, dels fordi man kan tvinge ejerne, og dels
fordi det bliver b illig ere for beboerne.
Det siges,' at vi nu har "verdens allerbedste saneringslov", nu gælder det bare om at holde kommunen
t i l i l d t n , så den lever op t i l de store muligheder.
SÅDAN G
30
RDE DE I FLORSGADE
I skulle prøV/e at lægge en søndagstur om ad ejendom-
men i Florsgade nr.
1
-
5
. Her gennemførtes Nørrebros
første friv illig e gårdsanering i sommeren
1969
. Før
‘Uar der rådne plankeværker med pigtråd, frønnede ey-
kelskUre, smuldret a s fa lt og en labyrint af mørke sure
smågårde. T dag er der en stor venlig og lys legeplads.
Her vokser grønt, og karreens voksne kan have det ra rt
sammen mød hinanden og deres børn her-
Ui hår haft en samtale med en af in itiativ tag ern e t i l
gårdéaneringen, fru kommunalrevisor Dagmar Henriksen:
idéen
3
a, dat var vel egentlig det, at man godt kan lide at
bo lid t o rd en tligt, jeg stod t i t i mit køkken og så
ned i* gårdån og så på, hvordan børnene legede omkring
de overfyldte skraldebøtter. Det eneste de havde var
affald et. Det var'mig sådan imod. Og når man var nede
på gaden, så sad de gamle her fra ejendommen på bænkene her udenfor, de havdé h ellet ingen steder at være.
Så tænkte man, at det v ille jo være ra rt om man havde
e t sted, hvor vi a lle kunne være.
5
kommunen
Nu vidste jeg gennem min tilknytning t i l kommunen, at
der var afsat penge på budgettet t i l gårdsaneringer.
Og der havde endda været nogle år, hvor de penge s le t
ikke var blevet brugt. Og så henvendte jeg mig t i l
Stadsingeniørens direktorat og bad dem om at se på,
om vi kunne få en gårdsanering her i ejendommen.
NU KUNNE MAN
30
TÆNKE SIG, AT DET ER GÅET LETTERE FOR
DEPI? DE HAR
30
DERES DAGLIGE GANG PÅ RÅDHUSET?
Nej, det tro r jeg ikke. Det eneste, der har været an
fordel, ar jo at jeg har vidst, at mulighederne eksisterede.
3
eg troede også, det v ille være blevet meget
sværere og havde ventet, at det blev mig der kom t i l
at ordne det-hèle.' Men det sagde man på kommunen, at
det skulle man nok tage sig af.
Efter at de havde set på gården og godkendt den t i l
sanering, så ordnede de a lt det videre fornødne: Indkaldte t i l møde mellem ejerne, udarbejdede planer for
hvordan det skulle se ud, fastlagde rBgler for finansiering og a lt det praktiske.
Det er ikke spor svært.
3
eg er overbevist om, at”man
bliver godt modtaget ved kommunen, og pengene er der.
Det ordnes sådan, at hver fam ilie betalar ca.
3
kr.
mere om måneden i husleje. Oet er afdrag på lån, vi
har fået af kommunen. De penge er da givet godt ud.
En b illig legemulighed for børnene, og et ra rt sted
også for os andre.
Ui har heller ikke in d til nu b eta lt så meget som
5
øre
t i l reparationer. Børnene passer vældig godt på det
hele dernede i gården. Der er in te t hærværk af nogen
a rt.
modstand
Samarbejdet er gået fin t. Vi har været snige om det
meste næsten allesammen. Her i ejendomman hér vi holdt
6
beboermøde, og a lle syntes det var en god ide.
Der er selvfølgelig i enhvBr ejendom nogle, der ikke
kan lide børn. Det er måske nok de lid t ældre, der
har svært véd at acceptere, at børnene også skal udfolde sig, men det har været få her, de fle ste var med.
Der var fx. et læserbrev i Nørrebrobladet, hvor vi
blev kaldt provoer, og den samme skrev, at gården v ille blive et helvede, og at det v ille udvikle sig t i l
e t støjhelvede. Der stod også: "Det bliver en hyggelig
sommer vi går i møde, med hujen og skrigen som i en
zigø jn erlejr".
Det blev heldigvis h urtig t imødegået det læserbrev,
og det er qgså undtagelsen. Langt de fleste synes, det
or godt, vi har fået gården. Og det er ikke noget problem med støjen, det er såmænd ikke så slemt.
børnene
Børnene er jo himmelhenrykte for a t være her. Om sommeren hinker, sjipper og gynger de. Selv de noget større børn kan godt lide at krybe lid t ind i legehusene
og hygge sig der. De får deres frokost derned og sidder rig tig og nyder det.
Det er at d e jlig t syn at komme hjem fra arbejde og så
se en
20
unger i a lle mulige farver tø j lege dernede,
Og jeg synes også de har ændret sig, siden vi fik gården, dp.r er ikke noget sæ rligt skænderi imellem dem.
Alene det, at der nu er gode, lyse og venlige omgivelser og nogen beskæftigelse, g ir dem an slags harmoni,
de er ikke så vilde.
de vokene
Det er især de yngre voksne, der udnytter gården. Det
er h elt fantastisk, tænk bare hvordan man nu kan s t i l le barnevognen nBd i solen i sikkerhed. Det betyder
meget. Og man kan s til le en kravlegård op, så de små
kap få lid t sol. Og så nyder de det v ist også selv. ,
flap kan t i t se
6-7
unge modre dernede samman med deres
7
børn. Så har de liggestole og kaffe med ned i gården.
Ran kommer tæ ttere på hinanden på den måde.
vedligeholdelse
Viceværten ordner det i det daglige. Det var sådan,
at da gården-var lavet, var der ingen af ejendommens
viceværter, det v ille have noget med den a t gøre. De
var alle sammen bange for at få samtlige børn og voksne på nakken. Så nu har vi; én mand udefra t i l at komme
hver dag. Det er altsammen noget kommunen ordner.
Til sid st v il jeg sige, at det hele går så fin t. Råske
har det krævet, at vi pressede sagen lid t hos kommunen.
Sådan noget tager noget tid . Ren da de fø rst begyndte,
og bulldozeren kom rullende ind i gården - så skal jeg
love for, der blev g jo rt noget ved sagen.
3
o, - folk fra Nørrebro er h jerte lig velkommen t i l at
komme hen og se vorss gård nu. Bare kom !
Ui er faktisk re t sto lte af det her.
"BARDINGS GRUNL", RÅDRANDSGADE
11
- DAGRARSGADE
I septaffiber
3
idste år kunne vi læse om nogle meget foruroligende byggeplaner i lokalbladene. Et spekulations-
foretagende havde købt Bardings Renseriers areal for
3
m illioner kroner, med den hensigt at bygge et
12
etagers højhus, med
121
2
- værelsers og
141
1
- værelses le j
ligheder.
Efter at sagen var blevet taget op et par gange i borgerrepræsentationen, gik magistraten med t i l at stoppe
projektet, for at udfærdige an byplan for området: Råd-
mandsgade-Rimersgade-Baldersgade-Tagensvej.
Det seneste vi-har hørt er, at Generalplandirektoratet
stadigvæk arbejdsr på byplanen, og at meningen er, at
det meste af området skal bruges t i l offentlige in s ti-