353 / 540
352
2
KOGET OMOS
3
HVAD KAN VI FA, OG HVORDAN: GÅRDRYDNING
Vi ar en halu anes mennesker der har det tilfæ lle s, at
vi synes det burde usre meget rarere at bo heromkring.
Ingen af os uidste hvad vi kunne gøre ved det, og snakken førte os vidt omkring, b l.a . t i l en undersøgelse af
hvilke muligheder loven giver os for at skaffe os venligere og mere hensigtsmæssige omgivelser:
Der var bid, og da vi tænkte, at der må være mange der
har ly st t i l at gøre noget - men ved liga så lid t om
mulighederne som vi, så vi har bestemt os for at fortæ lle om, hvad vi fengade af rettigheder og økonomiske
støttemuligheder.
Vi v il gøre det på den måde, at vi fra nu og in d til
maj v il uddele et blad om måneden, hvori vi samler oplysninger Bammen om vuggestuer, børnehaver, fr itid s hjem, - klubber osv. Ud over fortællingen om, hvordan
andre har båret sig ad, ar det meningen at hæfterne
skal være os en nøgle t i l statens og kommunens kasser
- en genvej for os og børnene t i l at få det bedre.
I tilslu tn in g t i l hvert hæfts v il vi arrangere
2
møder,
hvor' vi v il lade folk, der arbejder med problemerne t i l
daglig, fortæ lle os om deres erfaringer som viceværter,
ledere, pædagoger, læger og arkitekter osv. - men man
skal og
3
å kunne snakke samman derhenne. Møderne koster
ikke noget, de holdes på Rådmandsgades skole - alle
aammen på mandage. De
2
første - dBm der handler om,
hvordan man slipper bedst om ved at gøre noget ved gårdene og legepladserne - og om hvorfor vi egentlig bør
gøre noget ved det - bliver holdt den
9
. &
23
. november
på Rådmandsgedes skole kl.
19
.
30
.
Vi holder t i l i Thorsgade nr.
7
over gården,
1
. sal th.
Der står Røde Rose på dørsn. Har I lyet t i l at snakke
med os, så er vi der i hvert fald på tirsdage, onsdage
og torsdage mellem kl.
18
og
20
. Hvis I hellere v il
ringe, så er vores telefon ÆG
11
400
.
Den nye saneringslov fra
1969
har åbnet større muligheder for gårdrydninger.
For det første er der nu mulighed for at lave forsaneringer, dvs. gårdrydninger der skaber lys og lu ft som
et fø rste sk rid t t i l en større sanering. Man behøuer
altså ikke at slå sig t i l tå ls med at "skidtet a llig e vel skal rives ned". Med kommunens nuværende tempo kan
det vare både år og dag, ug i mellemtiden kan mange
børn komma t i l skade i trafikken, fordi de ikke har en
ordentlig gård at vs>re i .
For det andet kan gårdrydninger gennemgøpas af ejere
og beboere i fællesskab.
For det tredje giver loven nu kommunen re t t i l at påbyde en gårdrydning, selvom ejerne ikke v il.
Hvis man henvender sig t i l ejerne og fo reslår en gårdrydning, er det værd at gøre opmærksom på, at den kan
gennemføres, uden at det kommer t i l at koste ejerne en
øre. Det er beboerne selv, der kommer t i l at betale
over huslejen, men for den enkelte er det ikke store
beløb, det d rejer sig om. Gårdrydningen i en karré med
100
lejligheder
(10
opgange) koster fx.
50.000
k r.,
dette beløb har ejerne mulighed for at låne hos kommunen og kan afdrage det over
10
år. Afdragene svarer-
t i l en huslejeforhøjelse på ca.
6
kr. om måneden pr.
lejlighed.
Der har i årene
1955-59
været
16
gårdrydninger i København. Gennemsnitlig kostede de
18.000
kr. Priserne
er stegat en del siden, så man må nok regne med større
ta l - som i ovennævnte eksempel - a lt afhængig a f
hvor omfattende rydningen skal være, og i hvilket omfang beboerne v il lægge deres egen arbejdskraft i foretagendet.
1