425 / 540
424
KVARTERETS GADENAVNE OGDERES HISTORIE (fortsat) II:
R O D E R O S E S
GRÆNSER
Kortet nedenfor er fra Trap:
Kongeriget Danmark", trykt
1879
.
Det viaer de første gader og den
første bebyggelse på det ydre Nørrebro, der oprindelig bestod af
landlige lokaliteter, benævnt
"Kløveiwarken", "Raadmandsmarken",
"Brudesengsma
rken","Bispeengen",
"Havremarken",
m.fl."Udenbys Klædebo Kvarter" strakte sig helt op til Lyngbyvejen, og
det nuværende Røde Rose kvarter
udgør den sydligste del heraf (Kløvermarken) .
Allerede dengang var vort kvarters grænser tydeligt markerede på
kortet ved Lygtevej (nu Nørrebro-
gade), Jagtvej, Tagensvej og Leeirsøen (nu godsbaneterrmnet).
KVARTERETS GADENAVNE OG DERES HISTORIE ...
N O W C b T O g a d e
- Begrebet
Nørrebro omfattede oprindelig kun
selve denne gade, efter at den gamle "Nørre Landevej" blev brolagt.
Dette er formentlig sket efter at
anlæggelsen af Assistens Kirkegård
i 176o havde skabt stor trafik også
af andet end bøndervogne.
Røde Rose's del af Nørrebrogade
omfatter de lige numre fra l4o og
opefter, og det fremgår af kortet
at denne yderste del af gaden oprindelig kaldtes "Lygtevej". Jernbanen fra København til Hellerup
havde her overskæring med bomme og
en særlig overgang for fodgængere.
Banen, der havde station, hvor Nør-
rebroparken nu ligger, blev definitivt nedlagt i
193
o.
Hvor den nuværende Nørrebros
godsbane, S-banen og Slangerupbanens
endestation ligger mellem Lygten
og Borgmestervangen, lå oprindelig
en mose "Rør eller Leersøen", hvis
afløb "Lygteåen" blev overdækket i
århundredets begyndelse. Et lille
stykke af den ses dog stadig nede
ved Nordre PasanveJ. Aen synes først
at have fået sit navn efter Lygtekroens opførelse i slutningen af
17oo-tallet, men første stavelse,
oprindelig "løgh", er et gammelt
ord for sump. Kronavnet kan altså
have haft mere end een tilskyndelse.
Det var et yndet bedested for bønder, der skulle til eller fra torvet i København, og lå, hvor Mi
mersgade nu udmunder i Nørrebrogm-
de, og denne bliver til Prederika-
borggade. Aen bugtede sig mellem
skønne haver og skar den daværende
landevej ved hjælp af en bro af
kampesten - oprindelig en træbro,
der kaldtes "Hyltebroen". Denne
idyl forsvandt et par år efter århundredeskiftet.
Nørrebros Runddel er angivet
allerede på kort fra 17oo-tallet.
Den synes at stamme fra anlæggelsen
af Jagtvejen og domineredes af en
hollandsk vindmølle, "Ølunds Mølle".
er anlagt 175o fra
Frederiksberg til Store Vlbenshua,
og resten i 1768. Den benyttedes
af kongelige Jagtselskaber fra
slottet på Frederiksberg. Den har
ifølge kortet tidligt været omkranset af træer.
Røde Rose's del af Jagtvejen
omfatter de ulige numre fra
77
til
147, herunder en blind sidegade
med numrene lo9 A-H, hvor andelsboligforeningen "Solagergården" nu
ligger. Sidegaden ses allerede på
kortet fra 1879 og har senere været krydset af Uffesgades forlængelse.
Lygtekroen på
Nørrebrogade i
19&4, beliggende
omtrent hvor to
år senere Slange-
rupbanens station
opførtes. I for-
?
runden Lygteåen.
efter samtidigt
fotografi).
li
KVARTERETS GADENAVNE OG DERES HISTORIE
Hestesporvognen passerer fabrikken Titan på Tagensvej, som
endnu er en landlig idyl mellem levende hegn. Røde Rose
ligger til venstre med Ægirsgades udmunding.(efter foto ca.
1890
)
Tagensvej
fer
opkaldt efter ejendommen Tagenshus, der lå ved
vejens nordside umiddelbart før Rådmandsgade. Det var opført
1631
som
bolig for vangemanden, der havde
opsyn med Borgmestervangen og Rådmandsmarken, jorder på Nørrebro,
hvis overskud gik til supplement
af borgmestres og rådmands løn.
Huset skal have fået navn efter en
aønere vartgemand, Tage Nielsen,
der døde i 171o. På hjørnet ved
Jagtvej lå "Tagens Mølle".
Vejen blev først ført igennem
til Predensgade i
1899
, fordi der
var opstået en strid mellem kommunen og militæret om brugsretten
til fælleden. En sporvejslinie var
dog allerede
1887
etableret ud til
Tagensvej, men den gik over åbent
land uden gadeanlæg mellem Blegdamsvej og Jagtvej. Det var fabrikant Sophus Hauberg, en af stifterne af den fabrik, der siden blev
til Titan A/S (nord for Vølunds-
gade), som havde bekostet nyopførelsen af Fredensbro for at få en hestesporvogn ud til fabrikken af hensyn til sine mange arbejdere inde
fra byen.
Efter at hestesporvognene var
blevet afløst af motoriserede sporvogne, blev remiserne på Tagensvej
nr. 97 (mellem Heimdalsgade og Hamletsgade) i
1918
solgt og indrettet som maskinværksted. Bygningerne fremtræder idag væsentligt
1
den samme skikkelse som ved fuldførelsen i
1888
-
89
.
Røde Roses del af Tagensvej udgøres af de ulige numre fra
37
til
135, herunder en blind sidegade,
nr.
83
A-P (mellem Baldersgade og
Heimdalsgade), som på ældre kort
ses ført igennem til Nannasgade.
_______
Sj.
Kilder:
Zinglersen, Københavnske gadenavne.
Erik Hansen, Linie lo.
(fortsættes i de følgende rosenblade)
S T Y R K
D ¡ T K V A R T E R
cleh. S , hn a.rts
0
- a-
D^gmarscade.
SOM &ÁGADE. :
□ □ c
□ □ c
□ □ E
Ik