449 / 540
448
§
8
.
Den samlede magistrat kan indrømme mindre lempelser i vedtægtens
bestemmelser, såfremt karakteren af det kvarter, byplanen sager at
skabe, ikke derved ændres.
§ 9-
Forandringer i denne byplan kan ske ved kommunalbestyrelsens
beslutning og m inisteriets godkendelse e fte r reglerne om vedtagelse
og godkendelse af nye planer, jfr . byplanlovens i 5.
18e
Røde Rose/ Beboerkomitéen Allersgade - Thorsgade
1.8.74
Referat af møde 19.7.74 i boligkommissionens sekretariat.
Til stede: ark. Mogensen, ark. Kofoed, ark. Nygaard (boligkommissionen), Jette Glavind, Poul Østergaard, Kirsten Gamst-Nielsen
(beboerkomiteen).
Arkitekterne gjorde straks opmærksom på, at de hvad det økonomiske angår, såvel som det juridiske, ikke kunne svare særligt
præcist, men at vi måtte gå andre steder hen for at få svar på
det. Vi blev henvist til fru Nygaard i ejendomsdirektoratet, som
kan lave alle de regnestykker, vi har bedt om. Fsv angår huslejeforhøjelser skal vi snakke med huslejenævnet.
1. Vores spørgaåål om den økonomiske forskel mellem sanering og
boligkommissionspåbud blev besvaret i princippet (det konkrete
skal vi snakke med fru Nygaard om). Boligkommissionens påbud er
erstatnings fri for det offentlige. Bestemmelser i saneringsplan
er det ikke, idet udgifterne går ind saneringsregnskabet som en
del af saneringstabet, der deles af stat og kommune. Da sanerings
selskabet skal have godkendt sit regnskab i boligministeriet for
at få statsstøtte, er det interesseret i at holde udgifterne så
langt nede som muligt. Derfor vil det gerne overlade så meget som
muligt til boligkommissionen.
I saneringsregneskabet skelnes mellem følgende poster: a. af
hjælpning af kondemnable forhold (påbud fra boligkommissionen),
b. retablering efter nedrivninger, c. krav fra andre bygningsmyn
digheder, d. krav ifølge saneringsplanen (man kan nemlig godt på
byde mere end det, boligkommissionen har ønkket), og e. moderni
seringer ønsket af ejeren. Sidstnævnte indgår vistnok ikke i sa
neringsregnskabet, men fremsendes af ejeren til huslejenævnee
med anmodning om huslejeforhøjelse. Huslejenævnet spørger så bo
ligkommissionen, der udtaler sig om, hvorvidt moderniseringen mod
svares af en forøgelse i brugsværdien (hvis ja, anbefaler man hus
lejeforhøjelsen). Det samme er tilfældet ved forbedringer påbudt
af boligkommissionen. - Kommunen kan låne ejeren penge, men vist
nok ikke til forbedringer, der medfører huslejeforhøjelse.
2. Såvel ud fra økonomiske som fra bygningstekniske hensyn er lej
lighedssammenlægning det eneste fornuftige, når der skal lægges
toilet ind i toværelses lejligheder.. Ulempe: der skal genhuses.
Men så snart der er et kammer til den toværelses, kan det betale
sig med indlæg.
3. Alle toværelses er for små til indlæg af toilet.
4.+ 5. Sammenlægning af andelslejligheder 4 medfør af sanerings
18f
plan er aldrig sket før. Men ved saneringen i Poppelgade har man
i nr 5-7 et tværhus med ejerlejligheder (ensidige) forlangt sam
menlægning, Boligkommissionen har blot afsagt kendelsen om sammen
lægning uden at skele til ejere og lejere. Man har overladt det
til ejerlejlighedsforeningen at finde ud af det økonomiske og af,
hvem der skal flytte. Der forhandles mellem ejerne og sanerings
selskabet (Bondo P.).
Arkitekterne mener, at det er for dyrt for saneringsselskabet
at nedlægge ejer- og andelslejligheder, fordi det gør saneTings-
tabet stort, jfr. pkt.l.- De mener også, det er for dyrt for bo
ligkommissionen (77?).
6
. Den mand, der går rundt og udfylder skemaer med oplysninger
om hver ejendom, er pt på ferie, men kommer hjem om en uge. Han
har givetvis oplysninger i sit materiale om, hvilke lejligheder
der er fugtige (grundfugt ♦ anden fugt). Når han kommer hjem, får
vi oplysning om, hvilke lejligheder det drejer sig om hos os. Vi
skal ikke regne med, at boligkommissionen vil forlange isolering.
Det bliver for dyrt. I stedet vil man forlange ophør af beboelse.
Kun i tilfælde, hvor huse har været af bindingsværk - og bevarings
værdige - (Christianshavn og Rigensgade) har man påbudt isolering.
7. Fugtige rum, det ikke kan betale sig at isolere, kan godt ud
lægges til fællesrum. F.eks. i SØndervoldstræde på Christianshavn
har man ladet de tidligere stuelejligheder bitve til cykle- og
barnevognsrum (men det var før saneringsselskabets tid). Det vil
også blive foreslået ved Gasværksvej (transformatorkarreen).
8
. Af hensyn til lys og luft er det mest hensigtsmæssigt at bru
ge saneringsplanens "model 1" (den hvor Thorsgade 27-31, 41-45
og 37-39 er fjernet). Men man vil "sluge", at saneringsselskkbet
nøjes med "model 2" (nedrivning af nr 41-45 ♦ nr 39). Derimod vil
man ikke affinde sig med "model 3". Man mener, at det er nødven
digt at rive nr 39 ned for at give gennemtræk - og at det vil give
sol ind i hjørnet til bagsiden af nr 35 i hvert fald om sommeren.
9. Man behøver kun at fjerne Allersgade 2A forsåvidt angår det
sanitære. Dertil koømr så de nødvendige indlæg af toiletter eller sammenlægning af lejligheder.
GRÆNSEFORBYPLANOMRÅDE
område foroffentlige formål
BOLIGBEBYGELSE
10000
STADSINGENIØRENS DIREKTORAT
21868
,'u<MnbY>Kla«M»:BP 942
¡
f
H
i
i
i i
i,
X
i, l i
1
i
i i
19a
19b