527 / 540
HVA MÆ’ ØKONOMIEN?
526
Pengene er det e v ig t tilbagevendende problem, når man v i l lave en b ø rn e in sti
tu tion ( e lle r går i gang med e t h v ilk e t som h e ls t større p r o je k t). Andetsteds i
bogen er der g jort rede for hvilke støttemuligheder, der er hos s ta t og kommune.
Som regel genstår der e t ret så b e tyd elig t beløb, som man s e lv skal sk a ffe .
En udvej er at snakke med en bank e ll e r sparekasse. Det gjorde de i vugge
stuegruppen, og de opnåede en ordning hvor de forældre der t i l ethvert t id s
punkt har deres børn i vuggestuen, b eta ler a f på lån et og hæfter s o lid a r isk .
se e v t. b ilag
. . . ,
, ,
,
nr. 3, s . 384
Inden man gar ud pa lånemarkedet, er der dog en mulighed, som bør prøves.
Der findes her t i l lands e t s to r t antal fonds og le g a te r , og det koster da ikke
andet end e t frimærke og li d t energi at skrive t i l dem. Børnehavegruppens e r fa
ringer v is e r t y d e lig t, at det kan b eta le sig : Der b lev afsendt 44 1 . gangs an
søgninger + 15 2. gangs ansøgninger, i a l t 59 breve. P .t . er der indkommet 30
negative og 11 p o s itiv e svar - i a l t kr. 123.000. A ltså e t gennemsnit på kr.
2.080 pr. brev!
Hvem skal man skrive t i l ? På b ib lio tek e t stå r b l.a . "Vejviser for le g a tsø
gende" og "Hof- og Statskalenderen", som tilsammen omfatter de f l e s t e a f de a l
ment tilgæ ngelige leg a te r . De nogenlunde relevante a f d isse har v i plukket ud
og sa t sammen t i l nedenstående l i s t e .
Et godt råd: Selv om jer e s projekt lig g e r e t stykke fra d e t, der er nævnt i
le g a te ts fundats, så prøv a llig e v e l! Det kan jo ske, at der ikke er andre e l l e r
bedre ansøgninger.
Hvordan skal ansøgningen udformes? Sørg for at få a l le relevan te oplysninger
se e v t.bilag
med - en nøje b esk rivelse a f p ro jek tet, hvem I er , hvorfor I gik igang, hvor
nr*3;[S*s 413^
s to r t behovet e r, hvor store jer e s økonomiske muligheder er . B ilagsmateriale:
f .e k s . tegninger e ll e r fo to s , behovsanalyse, redegørelse for lovgivningen m .h .t.
økonomi og byrdefordeling m.m.
En del fonds benytter trykte ansøgningsskemaer, men d is se er ikke a lt id
lig e nemme at udfylde (sp e c ie lt hvis ens projekt er l i d t u tr a d itio n e lt ). En
"frihåndsansøgning" v i l som regel b liv e godtaget, bare de nødvendige op lysn in
ger er med. Det er h e lle r ikke nødvendigt at udfylde rubrikkerne s la v is k , hvis
I a llig e v e l vælger skemaet.
Hvornår skal man begynde at søge? Det kan godt lade s ig gøre at få penge,
s e lv om projek tet endnu svæver r e t så f r i t i lu ften . På den anden sid e gør det
a fg jo rt mere indtryk med e t konkret projek t, hvor man kan fremvise fo to s e ll e r
tegninger og e v t. en f a s tla g t åbningsdato. Søger man t i d l i g t , kan man måske t i l
gengæld nå at komme med fle r e gange (en del lega ter uddeles jo en gang om å r e t ) .
Brevet skal fø lg e s op: Ring ev t. t i l fonden og spørg hvordan sagen står -
det medfører da i hvert fa ld , at den ikke lig g e r nederst i bunken. S p e c ie lt er
det v ig t ig t at give besked, hvis der sker ændringer i projek tet e ll e r det ansøg
te beløbs s tø r r e ls e , og det kan nok også være en ide at give besked, når der
sker andet afgørende nyt (som f .e k s . at man har opnået kommunal godkendelse og
har f a s tla g t åbningsdato).