104 / 121
oo- 2 Forgemakker mod Slotsgaarden, og- den stod i Forbindelse saavel med
Kono-ens Værelse som med Trappen, der førte op til Dronningens private Lej
lighed. —
1
Mezzaninen ovenover laa dels de til Gæstelejligheden hørende
Betjentværelser, dels Linned- og Pulterkamre, Værelser for Gemakspiger etc.
Slotspladsfløjens Dameetage Syd for Slotsporten var bestemt til Overhof-
marskalbolig; men, hvis en saadan opgaves, kunde den anvendes til
Højesteret
(Fig. 67).
Fra Hovedporten førte dels en mindre Opgang til en
Forsal og derfra ind i den mod Slotspladsen vendende Retssal, dels en større
Opgang og en tillige som Garderobe tjenende Korridor til Justitiarii Værelse og
Justitskontoret mod Slotspladsen, Forsamlingssalen, Læseværclset, Protokolsekre
tærernes Værelser og 2 Advokatværelser mod Gaarden.
Medens dette Forslag, som blev resultatløst, holdt sig til den givne Opgave,
Lokaler for Konge, Rigsdag og Højesteret, kom der i det følgende Aar et nyt
Forslag frem, som i en ganske anden Grad omdannede Forholdene paa Slots
holmen.
Til Byggegrund for en ny Bibliotheksbygning havde den i 1892 nedsatte
Kommission for offentlige Bygninger udset den Plads mellem Christiansgade,
lange Tøjhus og Proviantgaarden, som i 1889 var paatænkt anvendt som Plads
for en Rigsdagsbygning, men Kultusministeriet foretrak, at Bibliotheket opførtes
paa Materialgaardens Grund ved Frederiksholms Kanal og fremsatte i Efteraaret
1895 et Lovforslag herom.
Ved Rigsdagsforhandlingerne om dette Forslag blev der da at de social
demokratiske Folkethingsmænd i Thingene omdelt en Plan til Slotsholmens Be
byggelse, Genoptagelsen af en ældre Tanke, idet alt under Forhandlingerne om
Slottets Genopførelse i Samlingen 1886— 87 P.
H
olm
havde udtalt sig for Fjer
nelse af Ruinen, dels for at der kunde skaffes Anvendelse for ledig Arbejdskraft,
dels for at der over Holmen kunde lægges nye Forbindelsesveje med Vesterbro
kvarteret og den nye Godsbanegaard, hovedsageligst vel, fordi nye Slotte til
Kongemagten faldt udenfor Partiets Program.
Som Fig. 71 viser, bevaredes dog Børsen, Nybørs og Ejendommene Syd
for Christiansgade, men ellers var der gjort rent Bord paa Grunden, alt hvad
der havde kunstnerisk Værdi eller historisk Interesse, alt hvad der mindede om
Militærvæsen og Kongehus var fejet bort.
Den indbildt nødvendige store Fær-
selsaare var lagt fra Holmens Bro hen over Slottets og Ridebanens Grund, over
en ny Bro paa Marmorbroens Plads og gennem Ny Vestergade, paa hvis ene
Side Ejendommene, saaledes bl. a. Grevinde Danners smukke Sted og Hjørne
ejendommen med det af
T
horvaldsen
udskaarne Basrelief over Porten*), skulde
nedrives.
Forøvrigt var Grunden inddelt i Bygningskarreer med brede Gader
imellem; men ved deres Anlæg raadede der en Del Vilkaarlighed, idet f. Ex.
Gaden langs Frederiksholms Kanal, uagtet denkun havde ringe Betydning
for
Færselen, var meget bred, bredere end den vigtige Kommunikationsaare, Chri
stiansgade, og ligeledes var der kun daarligt sørget for den store Forbindelses
linie mellem Højbroplads og Knippelsbro,hvilken ved Børsgavlen
endog blev
mere indsnevret, end den var i Forvejen.
2 Karreer udlagdes til offentlige Samlinger (D, D), 2 til Ministeriebygninger
(B, B), 2 til det store kongelige Bibliothek (C, C), der altsaa maatte deles i to
særlige Bibliotheker og en stor Karré paa 21.000 Q Al. til Rigsdagsbygning (A).
*) C. F.
W i l k e n s ,
Træk af Thorvaldsens Liv, Pag. 47.
— xcvm —