106 / 121
Forhandlingerne om en nv Bibliotheksbygning bleve først førte til Ende i
den følgende Samling og endte, som bekendt, mcd, at Bygningen fik Plads
mellem lange Tøjhus og Proviantgaarden.
Naardenne, i 1889 tilRigsdagshus udsete Plads nu blev bestemt for Biblio-
theket, stod det i Forbindelse medny Forsøg fra Regeringens Side paa — om
end med Reduktioner i forskellige Retninger — at tilvejebringe Kongebolig,
Rigsdagslokaler og Plads for Højesteret i Christiansborg Slots Ruiner med størst
mulig Benyttelse af disse. J. D.
H
erholdts
ovenfor gengivne, af Staten erhver
vede Projekt søgte jo at løse denne Opgave, og andre Architekter havde lige
ledes beskæftiget sig med den, saaledes bl. a. den ene af Præmietagerne fra
Konkurrencen i 1888,
A
lb
. J
ensen
,
der i 1896— 97 udarbejdede et Skitseprojekt,
hvoraf nogle Blade gengives i F'ig. 72 — 78. Projektet erhvervedes af Regeringen
som et muligt Grundlag for en eventuel Om bygning*).
Ved Forslaget var tilsifftet at ffive en Anvisning til Slottets Genopførelse
som Kongeborg, i hvilken der tillige
var Plads for Rigsdag og Højesteret, og
samtidigt at søge en økonomisk Løsning
tilvejebragt, afpasset i det væsentlige
efter Slotsbygningens
architektoniske
Former før Branden .1884.
Rigsdagen
var, som i det afbrændte Slot, placeret
i en Sidefløj, dog med den ændrede
Planinddeling, som nødvendiggjordes ved
de større Krav, der efter Slotsbranden
stilledes navnlig for Rigsdagen og Høje
sterets Vedkommende og nærmere vare
angivne i Konkurrenceprogrammet af
1887 (jfr. P. LVI). — Derimod var det
ikke tilsigtet at fremstille en særlig Pragtbygning eller i Bygningens Ydre at lade
Slot og Rigsdag fremtræde som særlige Bygningsdele.
Somdet ses af Fig.
72, var det gamle Slots Grundrids og Mure benyttede,
dog med en Udvidelse af Ridebanefløjene, hvor en bredere Nybygning var opført
paa Kolonnadens Plads; den lille nordre Kommunikationsbygning var udvidet og
Nordfløjen forøget ved en Nybygning i Prinds Jørgens Gaard.
Højesteret fik Plads i Dameetagen mellem den gamle Slotsport og Zahl-
kammerporten, men forøvrigt var Slottet ved Brandmure afdelt saaledes, at hele
Sydfløjen, store søndre Kommunikationsbygning samt Størsteparten af Øst- og
Vestfløjen dannede Kongeboligen; Nordfløjen, de nordre Kommunikationsbyg
ninger samt mindre Dele af de ovennævnte Fløje skulde anvendes til Rigsdags
lokaler.
For Rigsdagen var Adgang og Tilkørsel fra Prinds Jørgens Gaard, til
Kongeboligen var der Adgang dels ad den gamle Slotsport, dels ad to nye Porte,
henholdsvis mod Ridebanen og mod Kavalergaarden.
A f økonomiske Hensyn var den større Del af Murfladerne paarcgnet udført
i Mursten; Facadetegningerne vise røde Mursten, men der var intet til Hinder
FIG. 72. CHRISTIANSBORG SLOT. 1897.
ARCHITEKT ALB. JENSEN.
') Den følgende Beskrivelse støtter sig hovedsageligt paa en af Architekten selv med
delt Redegørelse for Hoveddispositionen etc.