30 / 121
Grundplaner og stadig Henvisning til disse, er der vel ogsaa naaet cn støne
Klarhed over Rumfordelingen*), hvorledes Forbindelsen var mellem de enkelte
Gemakker, og hvorledes de meget vigtige Bitrapper laa for disse, eller, som det
hed i ældre Tid, hvorledes Degagementet vat oidnet.
Til Supplering bør vel endnu føjes nogle Notitser om Bygningernes Værdi,
saaledes som den angaves elter den sidste ulykkelige Brand.
Slottet selv og de 4 Kommunikationsbygninger vare paa Grund af Størrelsen
og Bygningsmaaden ikke assurerede, men Brandskaden beregnedes foi dem hen
holdsvis til 8.000.000 og 75.000 Kr.
Derimod vare følgende Bygninger assurerede:
Slotskirken.................................................................................................. 954.200 Ki.
Ridehus og Vognremise .......................................................................... 403.800
Ridestald, Borgestue og Pavillon.......................................................... 277.600
Hoftheater, Kørestald, Bageri og Pavillon............................................. 518.400
Vognremisen for Enden af Hoftheatret ............................................... 177.000
hvortil endnu bør føjes Assuranceværdien af Bygningerne paa den søndre Side af
Tøjhusgade:
Staldbetjentbygningen .............................................................................. 200.600 Kr.
Staldmestergaarden..................................................................................... 78.000
Smedegaarden........................................................................................... 54.200
Vognremisen i Sadelmagergaarden........................................................ 32.600
Havremagasinet.......................................................................................... 29.800
IL
CHRISTIANSBORG SLOT 1841— 1884.
Som det af ovenstaaende Beskrivelse fremgaar, var en Del af de ledige Rum i
Slottet taget i Brug til offentlige Samlinger**).
Den kgl. Malerisamling,
der tidligere havde været anbragt i Bibliotheksbyg-
ningens øvre Etage (Kunstkamret), — før Branden 1794 ogsaa i den, senere
nedtagne, Beletage af Kommunikationsbygningen mellem Slottet og Kancellibyg
ningen—, var 1824 flyttet op i Kronprindsens Etage paa Slottet; den havde fra
*) At Kongens og Dronningens Værelser lagdes op mod Slotskirken, var i Overens
stemmelse med Forholdene i det gamle Slot og vel ogsaa for at kunne bevare Dron
ningens Trappe i Nordfløjen. Ellers havde de vel ligget bedre over mod Kancellibyg
ningen og Festsalene i Nordfløjen. I det gamle, 1794 nedbrændte Slot var der — selv
følgeligt — i Sidefløjen anbragt et til Dronningens Trappe svarende Trapperum; men
Trappen blev aldrig opført. Det var denne umaadelige Skorsten, hvori nedstyrtede det
paa Loftet magasinerede, ved Branden i Kronprindsens Etage antændte Tømmer, der for-
aarsagede, at Ilden saa hurtigt bredte sig over alle Etager.
**) De i det følgende meddelte Oplysninger ere hovedsagelig uddragne af »Betænkning
om tilvejebringelsen og Omordningen af forskellige offentlige Bygninger« 1883, hvori
A. D.
J
ø r g e n s e n s
fortrinlige Udsigt over Centraladministrationens Bygningshistorie er
aftrykt.
— XXIV —