33 / 121
Ogsaa Rigsdagens Lokaler vare i mange Henseender uhensigtsmæssige, og
der fremhævedes navnlig følgende Mangler:
»Landsthingssalen har saaledes kun enkelt Etagehøjde, og som Følge deraf
meget mangelfulde Luftforhold; Pladsen, som oprindelig var beregnet til betyde
lig færre Medlemmer, er alt for ringe, Tilhørernes Adgang altfor begrænset. End
videre ere Lysforholdene meget slette. Ogsaa Folkethingssalen lider af ikke
uvæsentlige Brøst, særlig for Tilhører- og Referentspladsernes Vedkommende.
Udvalgsværelsernes Antal er altfor ringe, især for de større Udvalg, og i endnu
højere Grad savnes der Lokaler til større Gruppemøder, saavelsom til Medlem
mers Samtaler indbyrdes eller med Fremmede, eller til Enkeltarbejde. Der sav
nes ligeledes en passende Indretning for Post-, Telegraf- og Telefonvæsen til
Medlemmernes Brug. Bogsamlingen er anbragt under meget uheldige Forhold
og savner passende Læseværelser. Bureauet trænger i høj Grad til en Udvidelse
af sine Lokaler, ligeledes Statsrevisionen og alt, hvad der staar i Forbindelse
med Trykkeriet.
Der er kun tænkt paa de allernødvendigste Bekvemmeligheder, medens der
ikke har kunnet tages Hensyn til saa vidt muligt at bøde paa de Savn, som
Folkets Repræsentanter maa underkaste sig, naar de en væsentlig Del af Aaret
skulle tage daglig og virksom Del i Lovgivningsarbejdet. Der bør saaledes skaf
fes bedre og rigeligere Lejlighed for at kunne indtage sine Maaltider; ikke blot
bør hvert Ting have sit særskilte Restaurationslokale, men saadanne bør ogsaa
findes for Rigsdagens Bestillingsmænd, Bladreferenter og andre, som en længere
Tid af Dagen skulle færdes i Bygningen. Der maa findes rummelige Garde
rober samt Toilet- og Aftrædelsesværelser for Medlemmerne osv.
Foruden dette mangler det nuværende Lokale en passende Sal for den
samlede Rigsdag, saaledes som den aarlig aabnes og sluttes og under visse Be
tingelser efter Grundloven kan komme til at forhandle. En saadan Sal vilde i
en Rigsdagsbygning, som skulde give et ydre Billede af vor Forfatnings Grund
ordning, udgøre det naturlige Midtpunkt i hele Anlæget, og særlig for de fælles
Lokaler, medens Thingenes daglige Forhandlingssale atter vilde danne Midtpunk
terne for deres særskilte Lokaler«.
Under saadanne Forhold var det nødvendigt, at Spørgsmaalet om en For
bedring i samtlige Institutioners lokale Forhold maatte kræve en Undersøgelse
og Løsning, og ved kgl. Resolution af 10. Juli 1879 nedsattes da under A. F.
K
r ie g e r s
Forsæde en Kommission til at afgive »Betænkning over Spørgsmaalet
om Tilvejebringelsen og Omordningen af Bygninger for Rigsdagen, Højesteret,
Statens Centraladministration, Landets offentlige Samlinger og Retslokaler i Kjø-
benhavn«, i hvilken Kommission som bygningskyndige Medlemmer indtraadte
Architekterne J. D.
H
e r h o l d t
,
F.
M
e l d a h l
og J.
Th.
Z
e l t n e r
.
Spørgsmaalet om Retslokaler i Kjøbenhavn blev udskudt af Hensyn til den
forestaaende Ordning af Retsplejen, og Detaillen af Kommissionens Arbejder ligger
for en overvejende Del udenfor dette Værks Plan. Det maa være nok her at
nævne, at
H. J. Holm
udarbejdede Skitseprojekter til et nyt kgl. Bibliothek paa
Gyldenløves Bastions Grund (Betænkningens PI. III), at J. B.
S
t o r c k
udarbejdede
et lignende Skitseprojekt til Museernes og Kunstssamlingernes Anbringelse i en
Bygning paa Rosenborg Excercerplads’s Grund, og at F.
M
e l d a h l
og J. Th.
Z
e l t
n e r
udarbejdede Skitser til Ministerie- og Arkivbygningernes Omdannelse.
Til Slottet tænkes ingen af Samlingerne henlagt, idet Kommissionen herom
udtaler:
»Paa dette Sted at samle store Skatte af en eller anden Art, for Kunst eller
Videnskab, ud over hvad allerede nu findes der, vilde være aldeles uforsvarligt,
— XXVII —