94 / 121
»Mezzaninen er bortlalden i Rigsdagsfløjen, men beholdt i Foibindelscsflojcnc
mod Slotspladsen, hvilket bliver end mere paafaldende ved den Beklædning med
rode Sten, som Slottets ovre Irtager have faaet, og hvorved det jo vilde skille
sig saavel fra Bygningerne om Ridebanen som Ira Slotskirken,
Facaden mou
Slotspladsen gør et tungt Indtryk med deres brede, svære Midtparti, i hvilket
der var anbragt cn Underkørsel.
Slottets Midtparti, flankeret al 2 smaa laarne,
har maaske til Hensigt at hjælpe paa Hojdeforholdenc.
Dette er ikke lykkedes,
og Taarnene indbyde til uheldige Sammenligninger med Pavillonerne ved Mar
morbroen. -— Riddersalen . . . burde hellere have ligget mod Nord.
Højesteret
gør sig ikke gældende i Slotsbygningens Ydre, men Lokalerne ere iovrigt ikke
uheldigt ordnede undtagen Arkivet.«
Desuden fremsattes forskellige Anker mod Detailler i Projektet.
Al dette
Projekt gengives nogle Blade i Pig. 58 — 63.
Kongeboligen omfattede det meste af Sidefløjene, de mindre Kommunikations
bygninger samt den med Udsparing af to smaa Lysgaardc genopførte Ridebane
fløj; den havde Kælder, Damectage, underste Mezzanin, Kongeetage, cn øverste
lav Mezzanin i Hovedgesimsens Frise
samt Mansardtag, kronet af et Gitterværk.
Hovedfløjen havde mod Gaarden 2 Frem
spring og mod Ridebanen, foruden de
gamle Endefremspring, 2 mindre med
Spir prydede Fremspring paa Siderne
af Underkørselen. —- Rigsdagsbygningen
omfattede foruden de store Kommuni
kationsbygninger og korte Partier af
Sidefløjene hele Slotspladsfløjen med
Tilføjelse af et Fremspring mod Gaar
den og cn Udvidelse af Midtfremsprin
get mod Slotspladsen. Denne Bygning
havde — afset fra Kommunikations
bygningerne -— Kælder, Damectage,
Kongeetage, cn Mezzanin under Hoved
gesimsen samt et med Gitter kronet Mansardtag. — Forbindelsen mellem de to
Bygningskomplexer skete ved lave Portbygninger, der foruden Porthvælvingen
havde enMezzaninetage. — Dameetagerne i begge Bygninger og i Kommuni
kationsbygningerne samt Slotsbygningens underste Mezzanin vare klædte med
Puds, de øvre Dele af Facaderne samt Kommunikationsbygningernes Mezzaniner
med røde Mursten, de dekorative Led udførte i Sandsten eller Puds, de stejlere
Tagflader med glaserede Sten, de fladere Tagdele og Spirene dækkede med
Kobber.
I
Rigsdagsbygningen
(Lig. 61 og 63) kom man gennem en aaben Forhal og
Gennemkørsel (A) og en lukket Forhal (B) til en stor Vestibule (C ) med bag
vedliggendeGarderober og derfra ad et mod Slotsgaarden vendende Trappeanlæg
(D) tilKongeetagen, hvor gennemgaaende Korridorer (E) førte til de forskellige
Lokaler.
Midt i Bygningen laa Fællessalen (F), der gik op i Mezzaninen og
paa de tre Sider var omgivet af Gallerier og Loger; Kongens, Hoflets og Diplo
maternes Loger paa den mod Slotskirken vendende Side.
Gennem Foyers (G)
kom man til de to Mødesale, Landsthingets (H) hen mod Ministerialbygningerne,
Folkethingets (I) hen mod Slotskirken. Begge Sale gik op i Mezzaninen, havde
ligesom Fællessalen Ovenlys og vare paa de 3 Sider omgivne af GallericUog Loger,
Kongens, Hoflets og Diplomaternes Loger med tilhørende Forværelser, Vestibuler,
Saloner og Frappeanlæg hen mod Fællessalen, ligesom ogsaa Referentgallerierne,
til hvilke der mod Slotsgaarden sluttede sig Arbejdsværelser og Budstuer. Mellem
FIG. 6 0 . CHRISTIANSBORG SLOT.
ARCHITEKTER L. H. KNUDSEN OG G. STEENBERG.
— LXXXVJII —